FlaskePostens og landsdækkende mediers omtale har sammen med utallige protester fået Hjørring Kommune til igen at åbne for hanerne til 10 springvand, der i modsat fald var blevet lukket for at finde en besparelse på 150.000 kr.
– Jeg vil ikke sige, jeg lægger mig fladt ned, men jeg har lyttet til de mange reaktioner, der er kommet, og omtalen i landsdækkende medier har også har en vis indflydelse, udtaler den socialdemokratiske formand for kommunens teknik og miljøudvalg Ole Ørnbøl ifølge Nordjyske.dk.
Det er man især særdeles glade for blandt borgere og erhvervsdrivende i Sindal, hvor byen har bygget et image op omkring de mange springvand, men dermed får også Hirtshals fortsat vand til Den Grønne Plads.