Fornemmelse a la (P)alle-alene-i-verden kender de fleste for tiden, men lige syd for Herregården Odden og Willumsensamlingen findes en lille naturperle, som vist ikke er mere overrendt end, at man godt kan få fornemmelsen af at være helt alene lille menneske i en fremmed verden fjernt fra alverdens ævl og kævl og pandemier… Her går livet sin vante gang på liv og død…
Inden jeg vovede mig ud i det endnu ukendte, havde jeg en lille snak med et par af ”de lokale”, som mente, at skoven vistnok var lukket… Ihvertfald blev der kigget på mit fodtøj… jo, for jeg kunne godt regne med, at der ville være lidt vådere, end hvad jeg så ud til at være forberedt på… og så var det i øvrigt på eget ansvar, at jeg måtte sørge for ikke at ligne en af de omstrejfende seksendere…
Jeg var nu ret sikker på mine vandtætte Helly Hansen, og hvad angår jægere med trang til rå, så følte jeg mig også ganske tryg ved det generelt veloplyste niveau for både jægere og andet godtfolk i Danmark, så… og bukkejagten er først fra 16. maj…
Der var vådt… enkelte steder nu også ganske vådt… og det skyldes ikke kun den våde vinter… Vi er rent faktisk i en ådal… Skeen Møllebæk løber igennem dette område, som for 7000 år siden udgjorde et stykke kystlinje, idet Vendsyssel dengang bestod af en række småøer, Hirtshals stod under vand og LERET vest for byen lå og ventede på at komme til overfladen…
Møllebækken blev til Odden Møllesø, som for nylig blev gendannet… og bækken lagde i øvrigt vand til, når voldgravene omkring herregården skulle fyldes….
Omkring Hirtshals byggede tyskerne som bekendt den lokale del af Atlantvolden, som skulle forhindre de allierede i at få fodfæste i Europa. Nogle må allerede dengang have haft deres tvivl om, hvorvidt den slags projekter ville få succes, så man etablerede tværs over Vendsyssel fra Hirtshals til Frederikshavn en pansergrav, der helt bogstaveligt var tænkt som sidste hvilested for fjendtlige panserkøretøjer… En lille del af denne påtænkte massegrav lå i sin tid allerdybest nede i Odden Skov ved bækken… Man skal vist vide det for at se det, men man kan forestille sig det, når man ved det…
Stemningen her nede i bunden af skoven er helt fantastisk – især på en solrig og vindstille dag får man lidt en fornemmelse af at være på eventyr… Her er stadig lidt vinterligt, selvom anemoner og vorterod trives i bedste velgående, og jeg vil glæde mig til næste tur sådan omkring løvspring, hvis det kan lade sig gøre at finde lige den dag, man altid synes, man forsømmer om foråret… dagen mellem blade på træerne og ikke blade på træerne…
SPORET VED ODDEN er en del af et landsdækkende tilbud om at opleve naturen og blive lidt klogere på den – Tjek her: SPOR I LANDSKABET – Efter at have været rundt på hjemmesiden kan jeg godt blive i tvivl om, hvorvidt projektet stadig lever, men et realitytjek på facebooksiden antyder, at der er liv derude… Under alle omstændigheder skal det ikke forhindre mig i at holde øje med området…
Personligt har jeg tænkt mig at besøge stedet hver måned ihvertfald indtil efteråret for at følge årets gang på et overskueligt sted… og besøg den endelig! Den er ikke for gangbesværede, men derudover kan det anbefales at tage ungerne med ud og opleve en rigtig urskov… Små børn skal måske have den i små bidder, men de lidt større kan fint her lære lidt om at bevæge sig respektfuldt og bruge øjne og ører… Det er både tidsmæssigt og i længde til at overskue, men det er under alle omstændigheder en oplevelse fra en anden verden…
Rutekort og info om Odden Skov
Foto: Elling
