
Sent mandag eftermiddag kl. 18.09 bemærkede en patrulje en bil på Damsvej i Hirtshals.
Patruljen besluttede sig for at kontrollere bilen og føreren. Det viste sig, at føreren var påvirket af spiritus i en sådan grad, at han ikke måtte køre bil.
Han blev anholdt og indbragt til sygehuset i Hjørring, hvor der blev udtaget en blodprøve med henblik på endelig fastsættelse af promillen.
Kilde: Nordjyllands Politi.