
Endnu en variant af speeddating kan nu også opleves ved Naturmødet i Hirtshals. Hver hele time fortæller en medarbejder fra Naturstyrelsen nemlig sagligt om et fagligt emne, som eksempelvis kunne handle om sommerfuglenes levesteder, eller hvordan man producerer træ til møbler og bygninger samtidig med, at man passer på ynglende fugle. Hvert oplæg varer kun 10 til 15 minutter med plads til efterfølgende snak. Det foregår i The Village, men se her, hvad du ellers kan opleve på Naturmødet 2017.