Speditørtrainee søges til Blue Water Shipping i Hirtshals

Blue Water Shipping A/S søger en talentfuld speditørtrainee til deres kontor i Hirtshals, der arbejder med transportløsninger på Nordatlanten.

15

Blue Water Shipping A/S er Danmarks mest alsidige transport- og logistikvirksomhed, og vi oplever en rivende udvikling. Derfor søger vi en talentfuld speditørtrainee til vores kontor i Hirtshals, der arbejder med transportløsninger på Nordatlanten.

Du bliver en del af en afdeling, hvor teamwork, engagement og en positiv indstilling er nøglen til succes i en hverdag, der byder på højt tempo og mange afvekslende opgaver.

Fleksibilitet er ligeledes et nøgleord, idet vi på kontoret oplever den største travlhed op imod skibsanløb. Denne imødekommer vi fælles igennem en vagtordning, der betyder vekslende arbejdstider og arbejde nogle lørdage.

Om trainee-forløbet

Som trainee i Blue Water Shipping vil du, igennem din toårige trainee-periode, lære fra de bedste kolleger. Du vil få ny viden igennem vores egen unikke uddannelse, der er en kombination af en akademiuddannelse i international transport og logistik og et trainee-grundforløb.

I løbet af din uddannelse er du på skole i syv uger på Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg. På skoleopholdene får du et generelt og teoretisk kendskab til branchen, som understøtter dine oplevelser i hverdagen.

Vores ambition er, at viden, ansvar og udfordring kan sikre os, at vi også i fremtiden har branchens bedste speditører.

Hos Blue Water vægter vi samarbejde og relationer højt, og vi sørger derfor for, at du kommer til at tage din uddannelse sammen med vores andre dygtige trainees. Du vil derfor få rig mulighed for at opbygge et stærkt fagligt og socialt netværk.

Dine kompetencer

Har du følgende kompetencer, kan du være det talent vi søger efter:

  • Du har en HHX, STX/HTX
  • Du kan lide at arbejde med kunder og lave en god handel
  • Du trives med stor grad af ansvar og fleksibilitet
  • Du kan kommunikere på engelsk
  • Du er en holdspiller og kan trække igennem
  • Du har ambitioner og ved hvad du vil

Læs mere om at være speditørelev i Blue Water Shipping her.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller ønsker yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte Bent Rasmussen på tlf.: 79 13 48 80.

Ansøgningsfrist:

21. august, 2016.

Ansøgninger behandles løbende.

Tiltrædelse:

1. september, 2016

Arbejdssted:

Blue Water Shipping A/S
Jens Munksvej 1
9850 Hirtshals

Kontaktperson:

General Manager
Bent Rasmussen
Tlf. 79 13 48 80

Kilde: Jobindex.dk

Foto: Blue Water Shipping A/S

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments