Speditør søges til Blue Water Shipping A/S

Forleden var det en speditørtrainee og nu en uddannet speditør, der søges til Danmarks mest alsidige logistikvirksomhed med kontor i Hirtshals.

31

Blue Water Shipping A/S er Danmarks mest alsidige transport- og logistikvirksomhed, med kontorer i 27 lande. Vores kontor i Hirtshals, der arbejder med transportløsninger på Nordatlanten, søger netop nu en ny kollega.

Du bliver en del af en afdeling, hvor teamwork, engagement og en positiv indstilling er nøglen til succes i en hverdag, der byder på højt tempo og mange afvekslende opgaver.

Fleksibilitet er ligeledes et nøgleord, idet vi på kontoret oplever den største travlhed op imod skibsanløb. Denne imødekommer vi fælles igennem en vagtordning, der betyder vekslende arbejdstider og arbejde nogle lørdage.

Jobprofil

Du vil indgå i et team af dygtige kolleger, der alle har solid erfaring fra branchen. Arbejdsopgaverne vil bl.a. være:

  • At koordinere sø- og landevejstransporter
  • Booking i interne systemer
  • Kundekontakt, herunder tilbudsgivning
  • Leverandørforhandlinger
  • Estimater
  • Udfærdigelse af tolddokumenter
Dine personlige egenskaber

Som kollega har du et udadvendt og sympatisk væsen. Desuden skal du besidde et godt købmandsskab, og kunne lide hele processen omkring en god handel. Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Er serviceminded og kundeorienteret
  • Er fleksibel og humørfyldt
  • Er ansvarsfuld og besidder et godt overblik.
Dine kvalifikationer

Vi søger en uddannet speditør, der har relevant erfaring fra et lignende job, men nu søger nye udfordringer. Desuden betyder det meget, at du har erfaring med at pleje kunderelationer, ligesom det er vigtigt, at du har stærke kommunikative evner på dansk og engelsk – mundtligt såvel som skriftligt.

Vi tilbyder dig

Hos Blue Water har vi et uhøjtideligt miljø, hvor der er højt til loftet. Vi er en rigtig god arbejdsplads, der har meget fokus på trivsel, samt din personlige- og faglige udvikling. Vi kan derfor tilbyde dig:

  • Ansættelse i en uformel virksomhedskultur, som vi er stolte af og værner om.
  • Ansvar og udfordringer.
  • Et stærkt fællesskab, hvor samarbejde er i fokus.
Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller ønsker yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte Bent Rasmussen på tlf.: 79 13 48 80.

Ansøgningsfrist:

1. september
Samtaler afholdes løbende

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Blu Water Shipping A/S
Jens Munksvej 1
9850 Hirtshals

Kontaktperson:

General Manager
Bent Rasmussen
Tlf. 79 13 48 80

Om Blue Water Shipping
Blue Water Shipping er global udbyder af alle logistiske serviceydelser i moderne supply chain management. Vi transporterer alt lige fra enkelte paller til hele olierigge, men vi er mere end et traditionelt transportfirma.

Vi tilfører værdi og skaber unikke løsninger med specialiserede it-systemer, som integreres med vores kunders teknologi.

Vi har det rigtige team af eksperter, som arbejder i et sikkert miljø med korte beslutningsprocesser. Ved at være fleksible og proaktive skaber vi de bedste løsninger til enhver udfordring.

Hos Blue Water Shipping fokuserer vi konstant på at udvikle vores medarbejdere, så de tilbyder den bedste service til vores kunder over hele verden. Som medarbejder får du et stort internationalt netværk.

Læs mere på Blue Water Shippings website.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments