Speditør med tolderfaring søges til Color Line Cargo

Brænder du for told? For at lave toldpapirer? For at finde løsninger for kunderne? Og for at arbejde i et team med høj faglighed og engagerede kollegaer? Så er stillingen der nu hos Color Line.

118

Color Line planlægger at udvide vores fortoldningsgrupper og søger derfor nye kolleger, som kan være med til at opretholde vores høje kvalitet og serviceniveau i en travl hverdag.

Du får en hverdag hvor der arbejdes med mange opgaver ad gangen, med håndtering og udfærdigelse af tolddokumenter, kundehenvendelser samt rådgivning på toldområdet. Med i pakken får du et helt hold af gode kolleger, der står klar til at tage godt imod dig.

Bliv en del af Color Line Cargo

Vi er en del af norske Color Line ASA med vores danske fragtafdeling i Hirtshals. Her beskæftiger vi os med ekspedition af lastbiler og gods på vores færger, der sejler mellem Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Derudover udfærdiger vi alle typer tolddokumenter.

Vores kontor er åbent det meste af døgnet, så kunder og chauffører altid kan få hjælp og vejledning.

Træd ind i en uforudsigelig hverdag

Til hverdag sidder du i en af vores fortoldningsgrupper og varetager tolddokumenter og kundehenvendelser. Din løsningsorienterede tilgang til jobbet hjælper vores kunder godt videre. Dine dage er derfor aldrig ens og skifter ligeledes i graden af travlhed.

Helt generelt er det dig, der:

• håndterer og udfærdiger alle typer tolddokumenter, samt sikrer, at alt er korrekt.
• håndterer indkomne henvendelser på mail og telefon.
• rådgiver og bidrager til at finde løsninger til kunderne indenfor toldlovgivningens rammer.

Skiftende arbejdstider

Dine arbejdsdage består hovedsagelig af dagvagter med skiftende komme-/gåtider og enkelte aftenvagter. Du bliver en del af en gruppe, hvor I roterer i de forskellige vagter.

Her er vi sammen om opgaverne.

Du bliver en del af en afdeling med 24 kolleger i alle aldre. Vi vægter samarbejde og godt humør højt, og du mærker hurtigt, at holdånd og arbejdstrivsel er nøgleværdier i vores team. Vi sidder i et åbent kontorlandskab, hvor vi hjælpes ad med opgaverne, hvilket skaber en rigtig god dynamik i vores blandede flok. Vi GLÆDER os til at byde en ny kollega varmt velkommen.

Din profil

• Du har en toldfaglig baggrund eller tidligere erfaring med håndtering af toldpapirer.
• Du er evt. uddannet indenfor spedition/shipping/told eller har kendskab til branchen.
• Du skriver og taler dansk og engelsk, hvis du kan begå dig på tysk og/eller et østeuropæisk sprog, er det en fordel, men ikke et krav.
• Du er løsningsorienteret og serviceminded af natur, og du trives godt med at arbejde i teams.
• Du bidrager til det gode humør i afdelingen

Vi tilbyder

• Efteruddannelse indenfor toldområdet f.eks. Tolddiplom-uddannelsen
• Løn efter kvalifikationer, samt mulighed for fleks ordning
• Pension
Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Line Nordberg Hansen på +45 24 45 76 60. Send din ansøgning og
dit CV til lnh@colorline.dk mærket ”Speditør”. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg allerede i dag.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Kilde: Jobindex.dk.
Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments