Sparekniv svinges hos Color Line

Det norske rederi vil med rettidig omhu skære ikke mindre end 300 såkaldte årsværk væk.

2147
Administrerende direktør Trond Kleivdal. Foto: Color Line.

Planerne om at skære 300 årsværk væk vil sikre job og fremtidig rentabilitet, lyder det beroligende argument fra Trond Kleivdal, som er administrerende direktør hos Color Line.

Rederiet vil således imødekomme den udfordrende situation i forbindelse med coronapandemien med et omfattende program til omkostningsbesparelser og effektivitet.

Tillidsmændene og medarbejderne informeres om baggrunden for de prioriteter, der ligger foran omkostningsreduktionen. Den vil ifølge rederiet også blive implementeret i overensstemmelse med hovedaftalen og efter drøftelser med tillidsvalgte.

For at sikre fremtidig rentabilitet viser foreløbige analyser et behov for at reducere omkostningerne med omkring 300 millioner norskle kroner. Det vil så resultere i den nævnte reduktion i antallet af medarbejdere både om bord og på land med omkring 300 årsværk.

Derudover vil der blive truffet foranstaltninger for at reducere andre driftsomkostninger, blandt andet ved at udnytte de betydelige investeringer i nye teknologi, som i de senere år er blevet implementeret hos Color Line.

– Color Line planlægger at bruge så mange frivillige ordninger som muligt i forbindelse med nedskæringen, fastslår administrerende direktør Trond Kleivdal.

Kilde: Color Line.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments