
Allerede kl. 8.30 stod de første friske og spændte 3. klasses elever fra nær og fjern klar til at deltage ved turneringen Spar Nord Skole Cup 2017 i Hirtshals Idrætscenter.
Kort før middag blev de aller første medaljer dernæst uddelt til Højene på 2. pladsen og en flot pokal for 1. pladsen til et af holdene fra 3. årgang på Hirtshals Skole. Til gengæld var der kagemænd til hold fra Horne og Bindslev.
– Det er rigtig dejligt at opleve så mange biler på parkeringspladsen udenfor hallen, hvilket nok skyldes, at Hirtshals Boldklub i år har inviteret flere skoler, sagde John Richard Samuel, som på skift dømte de første kampe sammen med Karl Aage Jensen.
Hvorvidt det var børnene eller de mange fremmødte forældre, der var mest stolte over indsatsen hele vejen rundt, er svært at afgøre, men alle hygger sig og har fokus på samværet.
Ikke færre end 61 hold med begejstrede elever fra hele kommunen spreder da også lørdag og søndag højt humør samt fest og farver i Hirtshals Idrætscenter.
Tjek hele weekendens program her: Spar Nord Skole-Cup 2017






















































