Spar Nord Fonden bag donation til SHI

Spar Nord Fonden giver penge til borde-/bænkesæt til Skibsby-Højene Idrætsforening.

118

En donation på kr. 45.000 fra Spar Nord Fonden har gjort det muligt for Skibsby-Højene Idrætsforening at indkøbe 5 borde-/bænkesæt, lavet af lameller af genbrugsplast og med varmgalvaniseret stel.

Borde-/bænkesættene indgår som en del af foreningens udeområde ved anlægget med mulighed for afslapning under stævner, kampe, Dana Cup m.m., og blev flittigt brugt søndag under afvikling af SHI Cup med deltagelse af flere end 100 hold.

De 45.000 kr. blev søndag den 8. oktober i forbindelse med afvikling af SHI Cup overrakt til foreningen af Morten Kjær fra Spar Nords lokale bankråd i Hjørring.


Foto: På billedet ses fra venstre Leif Højmark Pedersen, formand SHI Sponsorudvalg, Frønse, Morten Kjær fra bankrådet i Hjørring, Peter Poulsen, SHI Sponsorudvalg samt Henrik Mogensen, formand for SHI

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments