Spændingen stiger angående navn til ny salon

Rikke Larsen går i tænkeboks, mens hun vurderer forslagene til et navn på den nye salon i Nørregade.

9

Den 16. september udskrev vi i samarbejde med frisør Rikke Larsen en konkurrence om et navn til hendes nye salon i Nørregade. Præmien er som annonceret et gavekort til delikate fredagssteaks for to sponsoreret af Restaurant Fyrklit.

I løbet af den forgange uges tid er vi kommet i den heldige situation, at der er komme så mange kreative forslag, at den travle frisør er blevet ganske overvældet. Derfor udskyder vi afgørelsens time på ubestemt tid, men lover at vende tilbage hurtigst muligt.

I mellemtiden kan vi lige kortfattet opsummere nogle få af de sjove og interessante forslag, der spænder fra de helt enkle og mundrette som Salon Rikke og Hos Rikke til de mere sprælske som Klipfiskeren, Salon Shortcut, Hårsnedkeren og Klipperiet.

Skulle konkurrencen gå helt i hårdknude, vil vi skære igennem og finde en vinder ved lodtrækning, men indtil videre holder vi om ikke vejret, så i hvert fald en kort pause for om muligt at lade frisøren få ro til at finde det helt rigtige navn.

Link til konkurrencen: Fredagssteaks for et navn til ny salon

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments