
Arrangørerne NJSK Havkonkurrence vidste, at der indtil onsdag aften kl. 20.00 sad omkring 100 skippere samt 151 gaster og ventede på besked om, hvorvidt startskuddet vil lyde til NJSK Havkonkurrence lørdag den 20. maj kl. 08.15, da følgende er skrevet i regelsættet på hjemmesiden:
“Onsdag den 17. maj kl. 20.00 tager vi den endelige beslutning, om vejret ser fint ud til gennemførelse af konkurrencen!
Arrangementet vil kun blive afholdt i forsvarligt vejr. Skulle arrangementet blive aflyst den ene dag eller begge dage, grundet vejret, vil det ske via oplag på NJSK hjemme- og Facebookside samt via mail til Skipper. Vi forbeholder os dog retten til at aflyse, udskyde eller afkorte på selve dagene, såfremt vejret pludselig skifter”.
Denne onsdag aften forlyder det så heldigvis, at STARTSKUDDET lyder lørdag morgen kl. 08.15!
Så se at få pakket grejet, fyldt båden op med benzin og få givet lillemor de sidste kram – for nu skal der snart hygges og fiskes med 251 småbådsfiskere i Hirtshals!
Når du lige skal have de sidste detaljer på plads inden afgang, så kan du læse alt her om NJSK Havkonkurrence 2017.