Spænding om hovednavnet til Musik Under Trappen 2019

Hirtshals Musikforening holder også i år gryden i kog op til afsløringen af årets hovednavn om onsdagen ved Musik Under Trappen.

858
Foto: Arkiv.

Hvem tror du, vi har bestilt til at fylde havnen til sommer? Sådan lyder spørgsmålet med en efterfølgende opfordring til at komme med sine egne gæt på kunstnere til Musik Under Trappen 2019 i kommentarfeltet under et opslag fra Hirtshals Musikforening på Facebook.

Budene spænder musikalsk set vidt og bredt fra blandt mange andre Elizabeth Grace Bodin, der foreslår Shaka Loveless, over Jens Lau Nielsen, der skriver Queen Machine, til Jane Christensen, der mener, det må blive Allan Olsen. Kristian Schiøtt sætter trumf på med No Good.

Sidstnævnte bliver det dog næppe, da de lokale musikalske helte ifølge traditionen formentlig igen i år skal afslutte ballet fredag aften ved Musik Under Trappen. Folkene bag den store event lover imidlertid at afsløre noget torsdag og angiveligt endnu mere fredag.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments