Combikøl er i gang med at designe og specialbygge en vandchiller til brug i et biogasanlæg. Køleanlægget skal bygges i et lufttæt kabinet og skal producere kølevand til en gaskøler.
– Anlægget er en del af et samlet anlæg, som opbygges i en container. Containeren skal herefter fragtes til og startes op i Finland, forklarer Rasmus Pedersen som er energispecialist og montør hos Combikøl.
Opgaven er bestilt af Ammongas A/S, som er en udførende og rådgivende ingeniørvirksomhed, der tilbyder miljøanlæg for luft/gasrensning, lugtfjernelse, biogasopgradering og ammoniak separation samt opkoncentrering.
Anlægget skal leveres i januar 2017.