Spændende program for Kulturhus Løkken

Store oplevelser i Kulturhus Løkken med blandt andet foredrag af og koncert med Chris Minh Doky.

131

Kulturhus Løkken på adressen Harald Fischersvej 30 B. i Løkken har søsat et spændende program for årets første måned.

Kulturhus Løkken ønsker at være et levende sted for lokale og gæster. Der bydes på både forelæsninger, koncerter, dansedage og andre fælles arrangementer.

Torsdag den 18. januar er der udsolgt til et foredrag med Benedict Kjærgaard, stabslæge ved flyvevåbnet, leder af Region Nordjyllands forsøgsdyrforskning og overlæge på hjertekirurgisk afdeling ved Aalborg Universitetshospital.

Niels Moestrup

Lørdag den 3. februar klokken 13-16 kommer Niels Moestrup med Walk og Talk – Et foredrag med vandring.

Niels Moestrup er en erfaren vandrer og går hver mellem 1.000 og 1.500 kilometer. Han har betrådt Caminoen – Den Franske – to gange, Himalaya / Nepal, Hærvejen, Schweiz og Camønoen, og har godt 200 personer med ialt.

Niels har de seneste syv år haft konsulentvirksomheden &Talk, som er en rådgivningsvirksomhed, hvor han i de fleste tilfælde tager kunder med på Walk & Talk.Høj som lav. Lige fra den private person, der ikke kan finde retning i sit liv, over dem der kæmper med stress, depression og angst, til organisationer og CEO i forbindelse med ledersparring.

Han er blandt andet uddannet inden for positiv psykologi og erhvervspsykologi.

Denne dag i kulturhus Løkken skal deltagerne høre foredrag med Niels Moestrup om vandring og positiv psykologi.

Der bliver pause med sandwich, hvorefter man sammen med Niels går en tur på en times tid i Løkkens smukke natur. Der sluttes af med varme vafler og kaffe.

Chris Minh Doky

Tirsdag den 27. februar klokken 19.30 er der i kulturhuset koncert med Chris Minh Doky, der er aktuel med nyt album “Transparency” – Akustisk Verdensklasse Trio – Danmarksturné 2018.

Med sin verdenskendte tone har den danske bassist igennem en lang karriere bevæget sig ubesværet på tværs af genrer, men altid med et fundament i jazzånden. Chris Minh Dokys tone og lyd er affødt af den danske arv og sine mange år i New York, hvor han som teenager blev opdaget og sidenhen håndplukket af de største musiklegender.

Som solist er Chris Minh Doky i dag internationalt anerkendt som en af verdens førende og innovative bassister og har opnået Grammy nomineringer, Det Danske Ridderkors, platinplader med videre.

Seneste turné var i 2015 og efterspørgslen på den kendte dansker gør, at det desværre hører sig sjældenhederne til, at Chris Minh Doky optræder i Danmark. Kalenderen er tæt pakket, hvorfor publikum ikke kan forvente at opleve virtuosen igen før ind i det nye årti.

På denne turne vil Chris Minh Doky være aktuel med sit nye akustiske album Transparency, der følger op på det store kritikerroste album; New Nordic Jazz. Repertoiret vil både være fra det nye album, men også byde på dugfriske versioner af de mest populære kompositioner fra bagkataloget.

En koncert med Chris Minh Doky er ikke blot en aften af allerhøjeste internationale klasse – det er en oplevelse af ægte nærvær, spilleglæde og intenst sammenspil.

Chris Minh Doky – akustisk bas / Peter Rosendal – klaver / Jonas Johansen – trommer.

Kulturhus Løkken holder til i Kultur og samlingstedet Løkken skole, hvor der er skole for 0.-9. klasse, musikskole, nyt bibliotek og lokalhistorisk arkiv.

Se mere om billetsalg samt program og andet her: Kulturhus Løkken

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments