
Grønfeldt Kunsthåndværk har haft sin første sommersæson i Hirtshals og det er gået rigtig godt. Der har været stor trafik fra turister og opbakningen fra lokale borgere og erhverv har været og er, forrygende.
Indehaver pottemager Joan Grønfeldt Kristensen forklare at mange af kunsthåndværkerne nu går ind i en ny periode, hvor fokus er på at lave bestillinger og ting til lager, butikker og gallerier. Ikke at glemme; tiden er snart inde for julesalg og så småt begynder juleordre at tikke ind.
Alt i alt er dette en rigtig god tid til at rydde op, rundt omkring på værkstederne. En oprydning med et fælles mål; ting der ønsker ny ejer. Sammen vil de fleste af kunsthåndværkerne være i Grønfeldt på lørdag kl. 11 – 17 og sælge alt fra 2. sortering, eksperimenter, udgåede varer, til andet godt fra årets produktion til speciel pris – kun på denne dag. Der bliver med sikkerhed en enestående chance for at gøre en rigtig god handel i det lille fiskerhus.
De lokale kunsthåndværkere i huset er;
Glaspuster Adam Mowen fra Vennebjerg Glaspusteri og
Morten Klitgaard med glas fra Lønstrup.
Ravværkstedet i Mygdal med Andreas og Beate Wörner.
Susan Vivi Sørensen, hot glass smykker fra Lønstrup.
Keramiker Anna Johannsdottir fra Brønderslev,
Janice Hunter fra Tornby og Cille Colberg fra Mygdal.
Billedhugger Stinne Teglhus fra Kjul og billedkunstner Belinda Nors fra Aalborg og Owen Hendersson landskabsmaler fra Bjergby.
Kunsthåndværkere udefra er inviteret, så der vil være ting som du normalt ikke finder på hylderne. Pottemager Sanne Nørskov og keramiker Gitte Kristensen. Smykkemager Karen Riis som kan findes i ”dagligstuen” har udført en grov oprydning i hendes værksted i Tornby, og udtaler hun medbringer rigtig mange gode tilbud. Når det er sagt: Husk kontanter eller mobilepay da handlen med 2. sorteringsvarer foregår direkte med kunstneren.
– Håber vi ses i downtown Hirtshals til en lørdag udover det sædvanlige, lyder det fra indehaver Joan Grønfeldt Kristensen.
Anden sorteringssalg lørdag den 7. oktober kl. 11 – 17.
Foto: Arkiv.






















































