Man kan opleve to meget forskellige tidsaldre, når Vendsyssel Historiske Museum for 28. gang lukker op for det traditionsrige Sommerliv på Landet i Mosbjerg søndag den 9. august fra kl. 10 til 16.
Først og fremmest er der fokus på høsten og hvordan den foregik i den første halvdel af 1900-tallet, der også kaldes andelstiden. I marken høstes der med le, segl og hestetrukken selvbinder, mens der ved husmandsstedet dufter af gammeldags mad, som det blev lavet, dengang oldemor var barn.
Desuden genoplives jernalderen med et temaområde, hvor der både bages, smedes, filtes, pileflettes, væves og rebslages. Børnene kan blandt andet prøve kræfter med gammeldags lege og bueskydning.
Adresse
Landbrugsmuseet i Mosbjerg
Jerupvej 613, Mosbjerg
9870 Sindal