Udlejning af sommerhuse går strygende i Hirtshals

Sommerhusudlejningen i højsæsonen topper statistikken for sidste år i og omkring Hirtshals.

29

Søgemaskinen Campaya.dk har samlet størstedelen af de danske udlejningssommerhuse fra både bureauer og private på deres site. Derfor har de et unikt indblik i den aktuelle udlejningssituation også for Hirtshals.

– Vi har 155 sommerhuse i Hirtshals, og jeg kan se i vores systemer, at der kun er ni ledige i næste uge, som er uge 29, og faktisk kun et ledigt i uge 30. De to uger betegner den absolutte sommerferiehøjsæson, fortæller Jesper Kamp Kruse.

– Det vil sige, at minimum 94,19 procent af sommerhusene er optagede i perioden. Det er et højt niveau for tidspunktet, selvom det er mindre end sidste år, hvor cirka 99 procent af sommerhusene var optagede i perioden, forklarer kommunikationsmedarbejderen.

– Det skyldes primært, at vi i år ser flere holde sommerferie uden for den absolutte højsæson. Der blev for eksempel udlejet flere sommerhuse i Hirtshals i juni sammenlignet med sidste år, og i øjeblikket er der også udlejet flere huse i september, end hvad tilfældet var på samme tidspunkt sidste år, slutter Jesper Kamp Kruse.

Det betyder, at sommerhusudlejningen i sommerperioden i Hirtshals samlet set ser ud til at toppe sidste års resultat med omkring fem procent flere udlejede huse, kan det altså konkluderes ud fra tallene hos Campaya.dk.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments