Sommerfest i Tornby

Torsdag den 11. juni, fredag den 12. juni og lørdag den 13. juni er der sommerfest i Tornby, her vil være et væld af aktiviteter, spisning, musik for hele familien.

11

Ovenover er det et billede af forberedelserne fra sidste års sommerfest i Tornby

Der er i år flere nyheder til sommerfesten i Tornby. Blandt andet kan arrangørerne præsentere et helt nyt telt på en anden placering end foregående år.

Dette vil give nye muligheder for aktitviteter omkring teltet. Et af disse nye tiltag er “Spinning-tour-de-Tornby”, hvor der er 15 spinningcykler til rådighed, og der bliver givet fuld pedal. Her får man muligheden for at følge rytterne på nært hold og sponsorere sin favorit via Mobilepay på Facebook.

I løbet af lørdagen ankommer rollespillerne fra Yxenborg og laver gøgl med store og små. Der vil endevidere være mulighed for at melde sit eget hold til en omgang Høvdingebold via Facebook, hvor tilmeldingen skal ske senest fredag.

Alt dette kan suppleres med hjemmebagt kage og god kaffe fra Vendias Kaffevogn, der ankommer til pladsen om eftermiddagen.

Lørdag aften står den på fællesspisning, hvor der vil blive serveret helstegt pattegris. Spisningen koster 75 kr. pr. person og 25 kr. for børn under 14 år. De helt små fra 0-2 år kan spise med ganske gratis. Madbilletterne kan købes i teltet om torsdagen og bliver solgt efter først til mølle princippet.

Klokken 20.30 lørdag aften er der så live musik med duoen “The Seagull’s”, der garanterer sange, man helt sikkert kan synge med på.

Udover alle de nye tiltag er noget dog ved det gamle. Hoppeborg, tombola, andedam og skattejagt kan stadig prøves på pladsen. Og selvfølgelig Beer Pong og diskotek fredag aften frem til kl. 01.00.

FlaskePosten præsenterer det fulde program her:

Torsdag den 11. juni

Kl. 17.30 åbner sommerfesten officielt. Her kan tombolaen, boderne og hoppeborgene
besøges på pladsen og spisebilletter købes i baren til lørdagens fællesspisning.

Fredag den 12. juni

Kl. 17.30 er de store fællesgrill tændt og klar til brug. Du skal blot selv medbringe kød, tilbehør og service. Drikkevarer købes i baren
Kl. 17.30 åbnes der for tombola, boder og hoppeborge
Kl. 18.30 starter skattejagten for børnene. Hold 1: Fra 0-5 år. Hold 2: Fra 6-10 år
Kl. 20.00 går starten til det nye cykelløb: Spinning-tour-de-Tornby. Sponsér dit cykelhold  på Facebook og betal med Mobilepay
Kl. 21.00 byder ‘Bare piger’ velkommen i baren. Se hvad det går ud på mellem kl. 21-22.00
Kl. 21.30 åbner diskoteket og spiller frem til kl. 01.00
Kl. 01.30 tak for i dag – og på gensyn lørdag.

Lørdag den 13. juni

Kl. 11.00 åbner tombolaen, boderne og hoppeborgene
Kl. 11.00 er der mountainbikeløb for børn
Kl. 11.00 kan du se duerne frem til kl. 14.00, hvor de i år startes fra pladsen
Kl. 12.00 går skattejagten ind for børnene. Hold 1: Fra 0-5 år. Hold 2: Fra 6-10 år
Kl. 12.00 ”hole in one” frem til kl. 16.00
Kl. 13.00 bydes der på gratis sildebord
Kl. 13.00 ”Tornbyløb” i klitplantagen. Opvarmning fra kl. 12.45
Kl. 14.00 fodbold, herrer: Serie 2 Tornby – Skagen
Kl. 15.00 kaffevognen fra ”Vendia Kaffe” kommer. Det samme gør kagerne!
Kl. 15.00 høvdingebold på multibanen
Kl. 15.30 vinder-duerne fra racet offentliggøres kl. ca. 15.30
Kl. 16.00 foldbold, herrer: Serie 4 Tornby – Bjergby/Astrup
Kl. 18.00 fællesspisning med helstegt pattegris, salat, nye kartofler og flütes
Kl. 19.00  ”årets TIF’er” kåres og hovedgevinsternes trækkes
Kl. 20.30 LIVE underholdning med ”The Seagull’s”
Kl. 01.30 sommerfesten lukker og vi siger tak for i år!

Tilmeld dig eller se mere på Sommerfest i Tornby

Du kan også læse mere hele programmet her på Sommerfest i Tornby

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments