Sommerfest i Asdal som opvarmning til Gardenparty Tornby

Karsten Kristensen er til fest og farver og glæder sig derfor afsindigt til den traditionsrige sommerfest i Asdal.

19

Sommeren byder på masser af arrangementer, hvilket desværre også betyder, at nogle ligger på samme dage, hvilket blandt andet gælder Sommerfest i Asdal og Gardenparty Tornby, der oven i købet ramler sammen med Hirtshals Fiskefestival.

– Det er vildt sådan en stor interesse, der er for vores lille arrangement, men vi har erfaret, at der er mange, som bruger vores arrangement til opvarmning, fortæller med et forventningsfuldt grin Karsten Kristensen, som er en af arrangørerne bag sommerfesten i Asdal.

– Der er kommet flere fodboldhold til, som giver mig en udfordring med spilleplanen, men det er jo et positivt problem, som vi også løser. Der er altid plads til flere, pointerer Karsten Kristensen.

Program:

Fodbold ca. kl. 11.30-16: Find nogle kolleger eller kammerater, der er villige til at prøve kræfter med andre hold i området. 5 spillere på banen ad gangen og der må naturligvis skiftes løbende. Der gælder regler fra JBU ved 7 mands bold. Husk, at mål scoret af en kvinde tæller dobbelt! kampene vil vare 9 minutter. Dommere i sort vil sørge for at kampene forløber som de skal. SU. senest d. 25-07-2015 til Karsten Kristensen på 25246069 eller Karsten.aif@gmail.com

Kongespil ca. kl. 12-14: Også i år vil der ydermere være mulighed for at deltage i Kongespils turneringen. Der skal være 5 personer på holdet, ingen er hverken for gamle eller unge – Reglerne vil blive fortalt på dagen, af arrangør Karsten Høgh. Tilmeldingsfrist senest den 25. juli til Karsten Høgh på 25545149.

Loppemarked ca. kl. 11.30-16: vil der være mange ”stande” hvor der vil være forskellige former for lopper til salg.
Tilmeldingsfrist senest den 25. juli til Hanne Høgh på 42271202.

Desuden vil der være mulighed for køb af diverse mad/drikkevarer.

Nyhed i år er soccerpool. hvor man kan udfordre sine bekendte.

Tid: Lørdag den 1. august.
Sted: Asdal Stadion.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments