Sofie Sletskov kom til Vendsyssel Håndbold i sommeren 2019 og har haft en stor betydning for holdets spil i begge ender af banen.
Samtidig er hun ifølgendeledelse og træner en dejlig person, som altid kommer med godt humør. Sofie er ærgerrig og meget seriøs med hendes håndbold, både til træninger og kampe. Derfor er ledelsen naturligvis glade for at det er lykkes at fastholde Sofie i Vendsyssel.
– Sofie er bare en helt fantastisk pige, og en af de absolut bedste signinger jeg nogensinde har lavet. Hun kom hertil fra en anonym rolle i Skanderborg, og har i den grad taget os alle med storm. Hun bidrager rigtig godt til fællesskabet, hun er ekstremt seriøs i hendes tilgang, og så besidder hun nogle helt unikke kompetencer både offensivt og defensivt. Hun er en vigtig brik for fremtidens Vendsyssel Håndbold, og jeg er derfor ganske naturligt ovenud tilfreds med, at vi har fået forlænget hendes aftale, siger træner Kent Ballegaard. .
– Jeg er utrolig glad for at forlænge min kontrakt med Vendsyssel Håndbold. Jeg har ikke været i tvivl om, at jeg skulle fortsætte min håndboldkarriere i det Nordjyske. Jeg stortrives i miljøet med både holdkammerater, trænere og den store opbakning og interesse fra de frivillige og lokalmiljøet. Det har været en oplevelse at være en del af den succes holdet har fået. Da jeg samtidig kan kombinere håndbolden med opstart af studie, kan det kun blive en god og spændende tid jeg går i møde, uddyber Sofie Sletskov.
– Jeg glæder mig til flere kampe og fede oplevelser i Vendsyssel trøjen, slupper Sofie Sletskov.