Søstre fra Hirtshals med i X-factor

Søstre fra Hirtshals stiller op i X-factor, som starter i morgen fredag den 8. januar kl. 20 på DR1.

14

Pigerne skal her forsøge at synge sig videre i programmet. Udsendelsen vil afsløre om de klarer skærene hos dommerne Thomas Blachman, Mette Lindberg og Remee.

Katinka og Sigrid Kamp Moth-Poulsen er født på Hjørring Sygehus i 1997 og 2000, Familien slog slog ned i Hirtshals, fordi begge forældre arbejdede på Nordsøcenteret.

Katinka gik i Røde Kors-børnehaven Krabbely i Vestergade og Sigrid i Vuggestuen i Fanøgade i Hirtshals. Begge institutioner besøgte hyppigt Oceanariet, hvor pigerne så kunne sige hej til deres mor.

Begge piger blev slæbt med mor og far til ugentlige Korprøver hos Hjørring Kammerkor fra de var nyfødte.

Far fik imidlertid nyt job, familien flyttede, og pigerne er herefter vokset op i bl.a. USA, Italien og Ungarn indtil de for nylig vendte hjem og slog sig ned ved Furesøen, i Farum nord for København.

Der har altid været musik og sang i hjemmet, og pigerne har sunget tre-og firstemmig A cappella fra de var 8-10 år.

De har spillet instrument fra 5 års alderen, og fik bl.a. mange års klavertræning i Budapest, hvor de optrådte med klaver og sang – både sammen og hver for sig.

Derfor har deltagelse i X-factor altid været en stor drøm, som de nu prøver af i år.

Tilbage i Danmark spiller pigerne klaver hos pianisten i Beatles-bandet Repeatles, Asger Ahn, i Birkerød og Sigrid har igen i år en god sangrolle i Farum-skolemusicalen, Nexus.

Sigrid går til hverdag i 9. klasse i Farum og Katinka på gymnasiet i Birkerød, på den internationale IB uddannelse.

De tænker tilbage på en god og tryg barndom i Hirtshals og en skøn tid i børnehave og vuggestue.

Foto: Anne Kamp.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments