Af Søren Smalbro
Kære Paw Rytter – så er det nok!
Lad mig slå fast at vi i Hjørring Kommune er rigtig glade for engagerede borgere der interesserer sig for både kommunens og borgernes ve og vel.
Din energi og vedholdenhed, Paw Rytter, kan jeg kun beundre, men et mere eller mindre “tæppebombardement” af kommunens forvaltning med krav om aktindsigt i stort set alt hvad der rører sig, tager jeg stærkt afstand fra.
Og ja – det har du ret til, men at beskæftige forvaltningens medarbejdere i, til tider, dagevis er bare ikke i orden, når det eneste formål tilsyneladende er at lede efter påståede fejl og mangler, som der efterfølgende kan bruges timer og dage på at efterforske. Ethvert svar giver efterfølgende tilsyneladende kun anledning til flere spørgsmål fra Paw Rytter – det er ikke formålstjenligt og ikke ok at bruge personalets tid og resourcer på den måde.
Hvad du skriver og kommunikerer til os valgte politikere er en anden sag – vi er borgernes repræsentanter og står til rådighed når borgere har noget på hjertet, det er bl.a. det vi er valgt til – du er altid velkommen.
Jeg ved godt at du har et anstrengt forhold til nutidens landvindmøller, men hvad med at glæde dig over de nye møller på havnen. De vil i mange år frem være et aktiv for havnen og dermed fremmende for havnens udvikling.
Harmoniforhold (vingelængde i forhold til møllehøjde) spørger du ind til – der er tidligere i kommunen givet dispensation vedrørende harmoniforhold i andre mølleprojekter – uden at byggerierne er blevet ulovlige af den grund.
Slutteligt – Paw Rytter – vi har jo ved flere lejligheder mødt hinanden og du er et behageligt menneske som jeg absolut respekterer, brug dog din tid og store engagement mere konstruktivt.
Det er utroligt at Søren Smalbro har holdt ud så længe som han har, hatten af for det.
Man bliver så træt af Paws uendelige flueknepperi.
Respekt Søren Smalbro. Luk den tidsrøver!
Det er da netop folk som Paw Rytter, der sikre borgerne ve og vel. Så længe politikerne og forvaltningen kun går op i økonomi så er der brug for folk som Paw Rytter.
Selvfølgelig er det ærgerligt, at der skal gå tid og energi fra kommunale medarbejdere, til at dokumenterer kommunens gøren og laden. Men hvis politikerne selv vender strømmen og laver deres arbejde ordentligt første gang, så bliver der mindre og mindre brug for Paw Rytter.
Så når Søren Smalbro siger, at Så er det nok! Så håber jeg han taler til sine egne kollegaer og forvaltningens medarbejdere.
Hvordan mener du at han sikrer borgernes ve og vel?
Hver eneste lille konspirationsteori han udklækker under sølvpapirshatten koster jo kommunens folk en masse tid og energi. For ikke at snakke om hvad det koster, af dine og mine penge, når de skal bruge tid på hans pjat.
Han har jo ikke haft ret i nogle af hans påstande, nogensinde!
ja ham Paw Rytter er bare ude på at skabe splid og ballade med alle de indlæg han laver og alle de aktindsigt der koster masser af penge man skulle tro du er i familie med ham den anden der kalder sig journalist der bor i spanien malaga han er også en dyr mand for danske kommuner. de burde selv skulle betale 500 kr hvergang de vil ha en aktindsigt.
Hej Søren Smalbro
Kan du præcisere i hvilke andre mølleprojekter i kommunen, der er givet dispensation til harmoniforhold, som overskrider den pågældende kommuneplan?
Så behøver Paw ikke at søge aktindsigt i alle sager for at finde svaret.
I kommunens levetid er der vel kun opført 3 projekter med store møller? Her var harmoniforhold 1.45 (Gårestrup), 1.28 (Ugilt) og 1.28 (Høgsted), hvilket i alle tilfælde ligger inden for grænserne på hhv 1.45, 1.35 og 1.35 i de tilhørende kommuneplantillæg. Så hvilke tidligere projekter er det, som du henviser til?