Søren Smalbro (V): Kommunen svigter IKKE i alvorlig forureningssag ved Uggerby Å

Kommunens miljøkyndige medarbejdere er nu, meget intenst, på sagen og der er daglig kontakt med Sindal Bioenergi for at få ryddet helt op efter forureningen, fastslår i dette indlæg udvalgsformand Søren Smalbro (V)..

552

Af Søren Smalbro
Formand Teknik – og Miljøudvalget

Der må aldrig herske tvivl om at vi i Hjørring Kommune ser meget alvorligt på ethvert tilfælde af forurening i vores vandløb.

I den pågældende og meget beklagelige forurening af Uggerby Å, beskyldes Hjørring Kommune for at svigte med hensyn til tilsynet af åen og efterfølgende sporing af forureningskilden.

Når der konstanteres en forurening som denne, træder der naturligvis et større system i kraft vedrørende, – hvor alvorlig er forureningen, – hvor kommer den fra og er der evt. flere forureningskilder og hvordan stoppes forureningen, hvis det ikke allerede er sket når forureningen opdages.

Så længe dette arbejde pågår kan der naturligvis ikke meldes noget faktuelt ud om forureningen alene af risikoen for at nogen eller noget “dømmes” forkert.

Nu er skaden så desværre sket, – meget beklageligt, først og fremmest for tilstanden i åen for dyr og planter, men også for de mange frivillige lystfiskere, der hver år lægger rigtig mange timer i at forbedre åens tilstand.

Kommunens miljøkyndige medarbejdere er nu, meget intenst, på sagen og der er daglig kontakt med Sindal Bioenergi for at få ryddet helt op efter forureningen.

Link til tidligere artikel

Hjørring Kommune svigter i alvorlig forureningssag ved Uggerby Å

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
ole
4 år siden

gad godt vide hvem kommunens miljøkyndige medarbejdere er?