Søren Smalbro (V): Force majeure da det var varmest og mest tørt i sommer

Hjørring Kommunes vandingstilladelser i sommertørken er et bevis på, at det nytter at skubbe til systemet, skriver i dette debatindlæg Venstres formand for Teknik- og Miljøudvalget Søren Smalbro.

268
Udvalgsformand Søren Smalbro (V) fra Teknik & Miljø i Hjørring Kommune.

Af Søren Smalbro
Medlem af Hjørring Byråd for Venstre
Formand for Teknik- og Miljøuvalget

Mange husker sikkert stadig sommerens tørke og den megen snak og skriverier om Hjørring Kommunes lyn-vandingstilladelser, hvor det var fagligt forsvarligt.

Tilladelserne blev givet uden den normale hørringsfrist på fire uger, idet vi i kommunen mente at kunne dække os ind under “force-majeure” p.g.a. tørken. Fra flere sider er Miljø-og Fødevareministeriet blevet kontaktet vedrørende Hjørring Kommunes “lyntilladelser” til indvinding af vand.

Svarene er nu kommet, og det ser ud til, at vi i Hjørring Kommune har været kraftigt medvirkende til at sætte nye standarder for den fremtidige lovgivning på området. Der er enighed om, at det vi gjorde i sommers var på kant med gældende lov – eller rettere – der står ikke noget i loven om fjortendags vandingstilladelser, så om det var lovligt eller ej, er der ikke et klart svar på.

Herefter lyder det bl.a. fra Miljø-og Fødevareministeriet: “Det er i forbindelse med tørkepakken aftalt at give bedre vandingsmuligheder. Det skal blandt andet undersøges, om der kan indføres en force majeur-paragraf, der giver mulighed for, at kommunerne ved ekstraordinære vejrmæssige begivenheder kan udstede kortvarige indvindingstilladelser hurtigere end i dag”

Om der så er grund til at være stolt eller måske det stik modsatte, vil jeg lade være op til den enkelte at vurdere. Men et bevis på, at det nytter at skubbe lidt til systemet, ja det har vi fået.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments