Søren Smalbro (V): Doggerbanke vil give et helt andet og positivt udtryk til den del af Hirtshals

Derfor får planforslagene vedrørende Doggerbanke et ja fra min side, når der skal stemmes på kommende onsdags byrådsmøde, fastslår i dette indlæg Søren Smalbro fra Venstre.

1498
Af Søren Smalbro
Medlem af Hjørring Byråd for Venstre
Formand for Teknik- og Miljøudvalget
Direkte adspurgt om mit syn på hele sagen vedrørende Doggerbanke så er det jo en sag, der desværre ser ud til at trække nogle dybe spor.
Vel omkring 1250 underskrifter, spørgeundersøgelse fra Byforum med 333 borgersvar og 24 høringsvar, der alt sammen, med enkelte undtagelser, giver et billede af at man i Hirtshals gerne vil noget andet med Doggerbanke end etablering af dagligvarehandel.
Hvordan kan man så som lokalpolitiker i Hjørring Kommune mene noget andet?
Jeg kender efterhånden Hirtshals rimelig godt, men valgte i går, lørdag, endnu engang at lægge turen forbi Hirtshals for at “eftertjekke” om mit ja til planforslagene vedrørende Doggerbanke nu også er det rigtige.
Jeg må indrømme at jeg aldrig helt har kunnet finde logikken i at der centralt i byen skulle ligge to “bare” pladser – Cirkuspladsen og Stoltzes Plads, der for “fremmede” alt for nemt kan give en fornemmelse af “hvor er jeg egentlig i forhold til byen og hvad er der af by?”
Derfor var det også den helt rigtige beslutning, synes jeg, at inddrage et stykke af Cirkuspladsen til det nye lægehus der jo er på vej.
Når man kommer ind af Jyllandsgade ligger der på den vestlige side noget flot, synes jeg, og attraktivt boligbyggeri og på den østlige side noget ubebygget, nemlig Doggerbanke, der dog om sommeren bruges til bl.a. autocampere og parkering.
Bliver planforslagene vedtaget er vi i Teknik – og Miljøudvalget meget optaget af at der skal findes et nyt og attraktivt sted til autocamperne.
Det nye lægehus, nyt og moderne dagligvarehandel på en del af Doggerbanke vil, sammen med det nævnte, boligbyggeri op ad Jyllandsgade, give denne del af Hirtshals et helt andet positivt udtryk og en langt bedre “indgangsportal”, til gavn for hele Hirtshals by
Derfor får planforslagene vedrørende Doggerbanke et ja fra min side, når der skal stemmes på kommende onsdags byrådsmøde, – på trods af den massive modstand, beklager.
10 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Svendp
3 år siden

Kære Søren!
 
Interessant betragtning i dit indlæg:
 
Jeg må indrømme at jeg aldrig helt har kunnet finde logikken i at der centralt i byen skulle ligge to “bare” pladser – Cirkuspladsen og Stoltzes Plads, der for “fremmede” alt for nemt kan give en fornemmelse af “hvor er jeg egentlig i forhold til byen og hvad er der af by?”
 
Du kan ikke forstå logikken, netop fordi du kommer som ”fremmed” med en ”logik”, der ikke hører hjemme i Hirtshals. Du ser byen ”udefra” med en ”fremmeds logik”. Hirtshals har sig egen ”indre logik” (sin egen historie og sin egen kultur). Det gør Hirtshals anderledes og spændende for fremmede. Mere interessant end et varehus, der ligner andre sjæleløse varehuse i Hjørring, Varde, Ringsted, Tønder, Bremen, Rom, Bangkok, Bern, Venedig, Bergamo, Madrid, Stavanger, Aalborg, Sindal, København…..
Når ”fremmede” står i Metropol i Hjørring får ”fremmede” alt for nemt …en fornemmelse af ”hvor er jeg egentlig i forhold til byen og hvad er der af by”?
Din argumentation er en ommer!

Jens Godballe
3 år siden

Har altid vidst, at den ged er barberet. Beslutningen er taget trods protester fra byens borgere. 😒

Niels Pedersen
3 år siden

Typisk politiker de mener de er de klogeste hvilket ikke altid er tilfældet
 

Tonni Bonni
3 år siden

Kære Søren hvor i Hirtshals mener i der kan skaffes plads autocamper.

Vinther
3 år siden

Ved du hvad Søren. Det er jeg rigtig ked af at høre, for jeg ville rigtig gerne have taget dig i hånden igår, som lokal borger og vist hvad man ellers kunne gøre i stedet for at bygge på naturområder, som vi i både corona og klima krisernes tid, har brug for at bevare, hvis der skal være en fremtid for vores børn. Den invitation gælder hele byrådet. Jeg synes det er ærgerligt at byrådet i Hjørring ikke er mere interesseret i at lytte til de ildsjæle, der bære en stor del af Hirtshals sjæl. I ender med at slukke deres flamme og hvad er Hirtshals så? Jeg synes at byrådet som det mindste kan udskyde beslutningen om Stoltzes plads og tage dialogen med os borgere i Hirtshals om dens fremtid, når vi er ovre coronan, før man træffer den endelig beslutning. Det kunne være der kunne skabes løsninger der kunne tilfredsstille alle.

Kirsten Jespersen
3 år siden

 

Kirsten Jespersen
3 år siden

Hr Smalbro fint at du vil finde et andet sted til autocampere . Det skal så bare ikke være nede på haven ved den nye toiletbygning. De vil ikke køre til Hirtshals at handle for hvor må de parkere? Lur mig hvis de parkerer i siden af vejene i midtbyen så vil beboerne begynde at klage. Tror du ikke du skulle køre til Hirtshals igen inden onsdag?

Tonni Bonni
3 år siden

Helt rigtig,, jeg har forsøgt at se de muligheder for parkering af Autocampere i bynær område her i Hirtshals. Jeg er kommet til resultat at det nærmest er torilet bygningen ved møllerne. ca 2,5 til 3 km fra by centrum. Jeg giver dig fuld ret. Hr. Smalbro bør køre en ny tur i Hirtshals, og se om han kan finde noget nærmere.

Inger Marie Christensen
3 år siden

Hej Søren – det gør mig ked af det og trist. Havde store forventninger til næste Kommunevalg i håbet om, at der kom fremgang for Venstre i Hirtshals.

Poul Jørgensen
3 år siden

“Det nye lægehus, nyt og moderne dagligvarehandel på en del af Doggerbanke vil, sammen med det nævnte, boligbyggeri op ad Jyllandsgade, give denne del af Hirtshals et helt andet positivt udtryk og en langt bedre “indgangsportal”, til gavn for hele Hirtshals by” (min fremhævning) – Nu ved vi det bliver Aldi, der skal give et positivt udtryk og en langt bedre “indgangsportal”. Hvordan vil du sikre at Aldi lever op til dit løfte?