Socialdemokraterne var på stikkerne under Hjørring By Night

Gaderne var fulde af glade handlende under det traditionsrige Hjørring By Night, hvor butikkerne holder ekstra længe åbent, og hvor der er liv og glade dage i gaderne.

212

Socialdemokraterne hviler ikke på laurbærrene, selvom meningsmålingerne frem mod det forestående folketingsvalg, ser mere end positive ud.

– Vi ønsker at fastholde en tæt dialog med borgerne hele tiden. Ansigt til ansigt. Valg eller ej, så skal vi suge til os og lytte, udtalte Rasmus Prehn, der er socialdemokraternes lokale medlem af Folketinget.

Med popcorn, kaffe og Rasmus Prehn-balloner mødte de lokale sosser borgerne, der var interesserede i partiets politik og spurgte ivrigt ind.

En kvinde var dog vred. Hun havde skrevet til en socialdemokrat på borgen og så havde hun ikke fået svar. “Det er for dårligt, I er for fine til at svare.” Sagde hun. Rasmus Prehn undskyldte brødebetynget og mente, at han prøver at svare på alle de henvendelser, han får. Men at han hver dag modtager mere end 150 mails, og at det derfor kan smutte. Andre ville høre om socialdemokraternes forslag om tidligere pension, stop af uddannelsesbesparelsene, klima og miljø.

Socialdemokraternes kandidat til Europa-Parlamentet Morten Klessen var også i Hjørring og svarede på de mange spørgsmål om bl.a. Brexit og konsekvenserne for fiskeriet.

Også Hjørrings nye DSU-afdeling var med og havde travlt med at hverve nye unge medlemmer.

– De unge skal engagere sig og tage mere ansvar.” Argumenterede Rebekka Dalfoss, der er nyvalgt næstformand for de unge socialdemokrater i Hjørring. Det lykkedes faktisk DSUerne at hverve et nyt medlem og få flere andre til at modtage flere informationer og måske komme til næste møde. Det hjælper nok også, at vi kan lokke med en fest den 12. april, grinede formand Jounid Durani.

Ved siden af Socialdemokraterne havde Linette Riber samlet et hav af glade børn, der spillede trommer på plastikspande, og de gode rytmer fyldte gaden. På et tidspunkt kunne Morten Klessen og Rasmus Prehn ikke dy sig for at tromme med på de herlige rytmer.

En mand kom forbi. Det er typisk jer socialdemokrater, I er på spanden, grinede han med et glimt i øjet og en reference til de spande, der blev trommet på. Nej vi er på stikkerne replicerede Rasmus Prehn hurtigt.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments