Jacob Rantzaus billeder forberedes helt konkret og fysisk...
Forleden havde jeg fornøjelsen af at deltage i en omvisning på Vendsyssel Kunstmuseum, hvor museets museumsinspektør og dygtige kunstformidler, Kathrine Hejborg Kristensen, fremviste, fortalte og tolkede på den aktuelle Jacob Rantzaus udstilling og billeder…
Kathrine Hejborg Kristensen foran en Rantzau, der igen brænder af virkelyst…
Her blev vi besøgende præsenteret for, at en mulig forståelsesramme for ihvertfald nogle af billederne skulle være bekymringen for planetens velbefindende.. Det giver ganske god mening, og det er rart at have noget at hænge sin undren op på… men det er nok en for specifik tolkning at stoppe ved, at Rantzaus billeder kun er en kommentar til vores håndtering af miljøet…og helt tilfældigt faldt jeg samme dag hjemkommet til mit domicil på kanten af det hav, der truer med at indfange os alle, hvis vi ikke snart makker ret, et citat… Et citat af Albert Einstein:
– INTET PROBLEM KAN LØSES AF DEN SAMME BEVIDSTHED, SOM SKABTE DET…
Barnet i gang med at handle, hvor de voksne har svigtet..Rantzau bruger de afrevne hoveder som symbol på tankesæt, og så bliver det knapt så dramatisk som ellers antydet..men det er alvorligt nok. I et totalt mørke med stigende vande lyser barnet op og er i færd med..tja..jeg vælger den udlægning, at de efterkommende generationer er i gang med at redde noget, som vi voksne har glemt…blikket er bebrejdende…hvordan kunne I gøre det?
Citatet i sig selv kan der givetvis også tolkes på, men personligt øjner jeg her en mulig nøgle til forståelse af Jacob Rantzaus billeder, som rækker ud over klimabekymringer…
Udstillingens titel i al enkelhed…angiveligt hentet i en sang, der handler om at udfordre døden…om at udsætte sig selv for så stor fare at livet igen bliver begribeligt…man kunne jo overveje farlig leg på nærmeste baneterræn, løbe uden sikkerhedsseler på højhustage eller klatre op i nærmeste højspændingsmast… i de flestes virkelighed er der rigeligt med udfordringer i dagligdagene, og kunstnere med noget på hjerte sætter sig selv i spil…
Jacob Rantzaus udstilling har været på vej længe, og det har været en proces ud af en personlig og kunstnerisk ørken, hvor sortsyn har truet med at tage over…læg mærke til farverne på udstillingens vægge…Forhåbentligt har det lyse, det hvide, håbet taget over med fortsat produktion og noget på hjerte til følge…
Rantzaus kvindelige side kigger hen mod et tilsvarende maleri, hvor maleren selv optræder – Kill Your Darlings…hedder de to malerier… Her handles..her tages ansvar…og her meldes klart ud: Din magelighed og manglende omstillingsparathed er under udfordring i en grad, du ikke forstår…og imens stiger vandene…
Jeg oplevede Rantzau for første gang for 2 år siden en aften på museet…Det var en aften, der satte sig spor… Spor på samme måde som fortællingen om Rantzau og hans lyst til at beherske maleriet… Personligt føler jeg mig i godt selskab med netop hans form og farver, selv om der er udprægede dystre træk ved mange af hans billeder. Man bliver ikke i dårligt humør af at være tilskuer, men nok lidt mere eftertænksom…
Et menneskeligt fugleskræmsel i en pillet majsmark… traditionelt tankegods i bestræbelserne for at skaffe føde og varme i en mere og mere gold verden, og måske er det for sent…tilbage er jakkesættet, træ til en enkelt nat og… jeg ser to kors i maleriet..mareridtsscenen…Forhåbningsscenen… Et valg og en retning…mennesket bærer på en enorm og tung viden om alt og alle, og alligevel kan man gå i ring med sin tvivl…og hvis du bliver ved med det, bliver du opslugt af mørket.. tager du ansvar, er der håb…
For Rantzau handler en del af det hele sikkert meget om at kunne mestre teknikker og farvekombinationer.. …og om at kunne mestre den dér nagende tvivl, som er alles følgesvend, og som kan være dødeligt ødelæggende, hvis den får lov til at bestemme…
Ild i røven…? Fik man lagt ordentligt fra land, inden lynet slog ned? Natlige oplevelser, når de er værst…mareridtet hvor faren er lysende klar, du ror og ror og kommer ingen vegne…Når man vågner, er der som regel fred og ingen fare, men man er aldrig helt den samme bagefter… inspiration fra Skagen og Krøyer formodes…
For mig som betragter handler det om at finde en mening med galskaben, og denne udstilling er absolut et bud på at finde mening… og lys i mørket… og så er jeg allerede nu spændt på, hvad Rantzaus kommende studier i Oslo af Edward Munch vil føre til..
Kunst skal ses på kunstudstillinger.. Det kan ikke anbefales nok, og i oktober og november kan du komme lidt tættere på både kunstner og billeder, og det anbefales extra meget…
Fear Of Missing Out.. Angsten for at gå glip… IT’S IN YOUR NATURE. Måske, men de seneste 25 år har udviklet FOMO-kulturen massivt…Som ud for Cold Hawaii gælder det om at kunne kanalisere udefrakommende kræfter ud i fremdrift.. Det kræver balance, indsigt og..mod…Her er det kunstneren, der sætter sig selv i scene…han har styr på sit ustyrlige liv…mågerne er på plads, placeringen bestemt af Rantzau… Prøv at gå helt tæt på og nyd bølgerne og den gryende morgen..og lav så et tankexperiment: Lad dig selv se kunstneren ude fra havet…jeg gætter på, at du vil se et ansigt i et stort nydelsespræget smil.. Jo, Rantzau er genopstået…
Omvisninger 29. oktober og 21. november – kl. 16 begge dage…
Møde med Jacob Rantzau: Artist Talk…1. oktober og 7. november – kl. 19 begge dage…
Hos FlaskePosten.nu bruger vi cookies for at forbedre din oplevelse af siden. Ved at acceptere, accepterer du brugen af cookies i overensstemmelse med vores politikker.
Når du besøger FlaskePosten.nu kan vi gemme oplysninger i din browser som kan hentes igen når du senere besøger siden. Dette sker i form af cookies. Kontrollér dine personlige Cookie Services her.
