Snittehuset i Skallerup

Fra skrot til slot kunne sagtens have stået som overskrift til historien om Snittehuset i Skallerup.

637

Ideen groede ud af den tanke, at træskærer Henrik Woodpek gerne ville give sine erfaringer videre ikke blot til børn, men også voksne mennesker, hvilket førte til Snittehuset på Klithusevej 151 i Skallerup.

– Jeg har arbejdet på en del forskellige skoler, og en smule med lidt undervisning i de grundlæggende teknikker, på lærerseminarierne i Hjørring og Aalborg, fortæller Henrik Woodpek. Her fandt han imidlertid ofte materialerne og vilkårene for dårlige til kreativ udfoldelse.

Snittehuset var mere skrot end slot, da det blev overtaget af Henrik Woodpek.

– For efterhånden 10 år siden, da jeg fandt det gamle snittehus i skoven, så det sådan ud, inden jeg startede på den store opgave, det var at bringe det i den stand, det er i dag. Sjovt at tænke tilbage på, hvad der er sket siden, og hvordan tingene har udviklet sig, tilføjer Henrik Woodpek.

Det krævede masser af slid og sved at få forvandlet skrottet til Snittehuset i Skallerup.

– Der var ikke mange, der troede på, at det gamle hus kunne blive en mulighed for at skabe et sted, hvor folk kunne komme og udfolde deres kreative evner. Det endte dog med at blive et dejligt sted, men et enormt hårdt arbejde var det, før det fungerede igen, uddyber træskæreren fra Skallerrup Klit.

Masser af børn og voksne har i de seneste år været indenom for at opleve en fantastisk figur vokse ud af et træstykke.

– Jeg vil ikke, at folk spilder deres evner på dårlige materialer, det duer ikke, og jeg oplever jo, det virker, gode materialer giver gode resultater, og folk er glade, når de går og har fuldført et stykke arbejde, som de ikke selv drømte om, at de kunne, fastslår Henrik Woodpek.

Igennem de seneste år har tusindvis af børn og voksne da også været omkring det eventyrlige sted, hvor de mest utrolige og livagtige figurer snittes frem af træstykker.

Figurerne er næsten altid snittet med et lunt glimt i øjet hos Henrik Woodpek.

Kilde og foto: Henrik Woodpek.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Michael Mariager
6 år siden

Træskærer Henrik er et fantastisk menneske, der formår at formidle hans kærlighed til træ til store og små…dejligt at der er plads til hans kreative tankegang i dagens fortravlede verden…mvh Michael, Hjørring