Snart starter DBU Fodboldskolen hos SHI

Nåede du ikke den populære Fodboldskole hos BTI, kan du endnu nå den hos SHI, hvor der allerede er flere tilmeldte piger og drenge fra blandt andet Tornby og Hirtshals.

49

I uge 31 afholder SHI DBU’s Fodboldskole for drenge og piger født i årgang 2002-2009 (årgang 2010 kan deltage såfremt forældrene vurderer, spilleren moden nok), og de håber naturligvis, at du vil med.

Fodboldskolen byder på fem dages fodboldtræning mandag til fredag klokken 9-15 med et træningsprogram, der er udviklet af DBU’s Landstrænergruppe og som tager udgangspunkt i EM-slutrunden 92.

DBU Fodboldskole er en unik mulighed for, at få nye venner og prøve sine evner af i nye omgivelser, så vi håber i Skibsby-Højene IF at kunne byde velkommen til mange deltagere udefra såvel som deltagere fra vores egne rækker!

Drenge og piger fra Brønderslev i syd, til Sindal i øst, til Løkken i vest og Hirtshals i nord, har allerede købt billetter til årets DBU Fodboldskole i Skibsby-Højene IF.

EM92 i Skills

I 2017 er det 25. gang, at bolden ruller på DBU’s Fodboldskole – men det er ikke det eneste jubilæum for dansk fodbold. Til sommer er det nemlig 25-års jubilæum for Danmarks EM-triumf i 1992. De to milepæle for dansk fodbold skal naturligvis fejres, og DBU kommer til at kaste masser af EM-glans over fodboldskoleugerne.

Når det kommer til træningsøvelserne på grønsværen, skal du som deltager på DBU’s Fodboldskole i 2017 gøre dig klar på at blive trænet op i alle de kendte detaljer fra den episke slutrunde fra 1992. Det betyder træningsøvelser fokuseret på alle Danmarks kampe til slutrunden mod England, Sverige, Frankrig, Holland og Tyskland. Der skal trænes alt lige fra driblinger og vendinger til finter og afslutninger, og ikke mindst evnen til at tage det perfekte straffespark og øve den ultimative jubelscene.
DBU’s Fodboldskole er som altid for alle uanset niveau, og det vigtigste er at alle har det sjovt med nye og gamle venner.

Når du deltager på fodboldskolen, får du:

  • DBU-sæt bestående af T-shirt, shorts og strømper fra hummel – Tøjet er af samme model og farve, som landshold (A-landholdet, Kvindelandsholdet og U21) kommer til at træne i fra denne sæson.
  • Unikt designet SELECT fodbold.
  • Drikkedunk.
  • Støvlepose – limited edition.
  • Diplom.
  • Frugt – Der vil hver dag være frugtpauser, hvor alle deltagere vil få lidt sund energi.

Alt dette har en værdi af 680 kroner + en hel uges fodboldtræning med nyt, unikt skills program.

Prisen for alt dette og en uge hel uges fodbold er kr. 849 (inkl. Kr. 30 billetgebyr) og billetter kan købes her:
https://www.dbu.dk/boern_og_unge/events_og_staevner/dbus_fodboldskole/for-deltagere/billetinfo

I Skibsby-Højene IF har vi allerede præsenteret de første trænere og vi er meget stolte over, at kunne stille et så stærkt trænerteam i år. Læs nærmere her:
http://www.shi-sport.dk/ eller https://www.facebook.com/events/798655360283629/?fref=ts

Spændende program!

Udover det fremragende program, som DBU har planlagt for ugen, arbejder vi desuden på, at give spillerne på fodboldskolen lidt ekstra oplevelser med i købet. Vi har allerede indgået aftale med Fortuna Hjørring om, at de i løbet af ugen stiller med nogle af deres spillere fra deres 3F-hold, som hører til blandt de absolut bedste kvindeklubber i verden. Vi arbejder desuden på, at det ikke bliver eneste fornemme besøg, vi får på fodboldskolen i uge 31! 😉

Madordning!

Slip for besværet med madpakker!

I Skibsby-Højene IF har vi den unikke mulighed, takket være vores fremragende cafeteria, at kunne tilbyde alle deltagere en madordning. For en meget billig penge vil deltagerne hver dag kunne få serveret dagens ret, der sikrer ungerne energi til, at komme igennem dagens mange timers fodbold og samtidig slippe for de kedelige madpakker.

Der vil komme yderligere information herom senere på vores hjemmeside http://www.shi-sport.dk/ og pr. mail. til alle deltagere.

Vi håber, at du og dine holdkammerater har lyst til en uge med fodbold på skemaet i jeres sommerferie!

Læs alt om DBU’s Fodboldskole og billetsalget på www.dbu.dk/fodboldskole og følg vores facebook begivenhed https://www.facebook.com/events/798655360283629/, hvor vi løbende vil opdatere med nyt samt lægge billeder op fra fodboldskolen.


Foto: SHI.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments