Begge kunstnere har hver deres særlige og særdeles fascinerende udtryk, men tilkendegav til gengæld også, at de er internationalt orienterede og for den sags skyld derfor sagtens kunne have lavet noget i Tversted.
Hvor Birgit Kirke, som blandt andet har udstillet sammen med landsmanden Bardur Jakupsson, har fokus på naturen og landskabet, der er det især kærligheden og begæret, der præger værkerne af Manuela Karin Knaut.
Motiverne er derfor også på en og samme gang subjektive og universelle, hvilket bestemt gør begge de kvindelige kunstneres stærke og smukke værker et nærmere kig værd.