Hvis man lever i den vildfarelse, at de fleksible enheder fra Scanvogn bare er nogle kedelige hvide kasser på hjul, har man helt misforstået, hvad det handler om hos virksomheden i Tornby.
Fornylig har Scanvogn således leveret en fantastisk flot toiletvogn til Løkken. Designet er tydeligt inspireret af de gamle badehuse og falder derfor fint ind i miljøet ved den populære badeby.
Smukt designet toiletbygning i Løkken.
Desuden har ledelse og ejere med Dennis og Frits Stjerne samt Finn Andersen i spidsen skarpt fokus på produktudvikling, som det blandt andet ses med de såkaldte Campcubes.
Hvor hurtigt og enkelt de smarte letvægtshuse kan samles, ses ovenfor i videoen demonstreret af fire mand på pladsen overfor Scanvogn i Tornby. Imponerende og såre simpelt!
Link til tidligere artikel: Stjernestund hos Scanvogn