Onsdag den 2. maj klokken 18.30-21.00 inviterer købmand Henrik Svanhede i Meny, Hjørrings Fødevaremarked, til en hyggelig og lærerig aften i selskab med kaffe-eksperteren og Barist Thomas Munk fra Peter Larsen Kaffe, som tager deltagerne med indenfor i kaffens forunderlige verden.
Han ved det meste, der kan vides om kaffe, og Thomas Munk kommer til Meny Hjørring med spændende fortællinger og smagsprøver på friskbrygget kaffe fra forskellige bønner.
Lagkagehuset, som holder til under samme tag som Meny Hjørring på Frederikshavnsvej, vil i løbet af aftenen sørge for noget lækkert til den gode kaffe og den søde tand.
Det koster blot 50 kroner at være med til det hele, og billetterne kan købes i kiosken i Meny Hjørring. Der udtrækkes flotte kaffe-gevinster på indgangsbilletten.