Indsamlingen til udbygning af Tornby Hallen er nu kun 100.000 kr. fra det ambitiøse mål, der blev sat i september måned, hvor indsamlingen startede.
Flere end 130 familier og privatpersoner har givet en pengegave til projektet. Dertil kommer godt 40 virksomheder fra Hirtshals, Tornby og Hjørring, der har tegnet etableringssponsorater. Der er hårdt brug for alle pengene, der skal bruges til nyt inventar.
– De fleste kender da vist godt det her med, at man helst vil have noget nyt og moderne, når man flytter ind i et nyt rum, udtaler Jens Otto Størup, der er tovholder på pengeindsamlingen, som han giver status på i ovenstående video.
Pengegaver kan indbetales på https://gaveindsamling.dgi.dk/, hvor projektet hedder “Udbygning af Tornby Hallen”.