Slutspurt hos Jensine og større butiksrokade i Nørregade

Jens Pedersen har nu trykket priserne helt i bund på de sidste varer hos Jensine, der står foran ejerskifte og bliver en del af en butiksrokade i Nørregade.

13

Allerede den 7. december sidste år kunne vi her på den lokale webavis afsløre, at Jens Pedersen stod foran et større udsalg, der for en gangs skyld ikke var forårsaget af januars komme, men af det forhold, at den populære indehaver ville afvikle lageret for at gå på efterløn og overdrage Jensine til Pia Olesen.

– Det er da lidt vemodigt til daglig at gå rundt i en butik, der bliver mere og mere tømt for varer, men det sværeste var faktisk at tage beslutningen. Nu kan jeg gå og glæde mig til at kunne glemme vækkeuret og få mere tid til alt muligt andet, som jeg allerede fortager mig, fortæller Jens Pedersen, der blandt andet er aktiv i Hirtshals Tennisklub.

Det annoncerede udsalg går i de kommende par uger frem mod den 15. februar, der er blevet sat som skæringsdato,  ind i en regulær slutspurt, hvor priserne virkelig er blevet trykket fuldstændig i bund. Samtidig forbereder endnu et par butiksindehavere sig i denne tid på en større rokade i Nørregade.

Når Pia Olesen overtager Jensine, flytter hun nemlig i nyt lokale på den anden side af Nørregade. Samtidig rykker Gitte Busch med SPORTMASTER ind i Nørregade 4, hvorfra Rene Skjoldager flytter Wagner op i den tidligere Jensine. Altså noget af en rokade, som det bliver spændende at se falde på plads.

 

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Kirsten jensen
9 år siden

Jeg syntes setter er en god side flaskeposten . Ved ikke om i kan hjælpe mig men prøver jeg bor her i Hirtshals og arbejder i Skagen mit store (problem ) spørgsmål kunne vi ikke gøre en kampagne her for alle de cykler der ikke har lys på undre mig at om morgenen så mange skole børn store som små ingen lys ingen raflekser hvor er deres forældre er de ligeglad med deres børn er meget overasket over at de tør lade deres børn køre uden lys men også bange for at jeg eller en anden skulle være uheldig en dag hjælp nu de børn og forældre kom nu det er jeres børn