
Fra denne maj måned er det næsten helt slut med at gå tur med hunden uden snor. Naturstyrelsen har nemlig besluttet at skærpe tilsynet med hundeejere.
– Vi vil føre et hårdere opsyn. Når vi møder folk, der ikke har deres hunde i snor, påpeger vi det altid, men vi har jo også hjemmel til at opkræve folks navn og adresse og anmelde dem for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven, siger Naturstyrelsens vildtkonsulent Sven Norup.
De nye regler er en del af en ny kampagne, der har fået titlen ’Flink af natur – hold hunden i snor’ og vil kunne udløse en bøde på 2.000 kroner.
– Det er især nu, det er vigtigt, at man har sin hund i snor, fordi alle de vilde dyr ude i skoven begynder at yngle. Hvis der er noget, de ikke har brug for, så er det løsgående hunde, siger Sven Norup.
Vil man gøre det hele lettere for sig selv, bør man selvfølgelig opdrage sin hund til det med at gå i snor helt fra hvalp.
Det kan gøres med start den 22. maj fra kl. 17 til 18 hos Hirtshals Hunde og Kattepension.
Tilmelding på 98943498 eller [email protected].
Kilde: MetroXpress
Foto: Arkiv.