Slattenlangpat i Mosbjerg

Skoletjenesten ved Vendsyssel Historiske Museum kan ryste et sagn ud af ærmet om Slattenlangpar i Mosbjerg.

484

Skoletjenestens gode fortællere fra Vendsyssel Historiske Museum har et overflødighedshorn af sagn og anekdoter at øse af, hvoriblandt også hører historien om Slattenlangpat i mosen ved Landbrugsmuseet øst for Mosbjerg.

I mosen har hun angiveligt for vane at lokke fulde unge mænd ud i dyndet, hvor man kun kan gisne om, hvad de bliver udsat for. Til gengæld er figuren ikke opfundet til lejligheden for at under skoleelever og jage dem en skræk i livet, idet den har rødder dybt i nordisk mytologi.

Hver nat jagtes Slattenlangpat nemlig, ifølge gamle folkesagn, af den øverste blandt aserne, som selvfølgelig er Odin. Hver nat lykkes det ham faktisk at fange Slattenlangpat. Han skyder hende og drøner afsted med hende slænget over sadlen på sin hest, men ak og ve; hver morgen er hun genopstået, og så må han på den igen.

Det fortæller arkæolog Flemming Kaul til journalist Charlotte Price Persson fra magasinet Videnskab.  Dermed leverer han ikke bare videnskabelig afstivning af de gode historier hos Vendsyssel Historiske Museum, men også stof til tegner Jette Jørgensen.

Den skarpe illustrator har nemlig tegnet den mytologiske figur Slattenlangpat. På tegningen ses hun oven i købet die sine unger.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments