Slagter Winther findes fortsat hos SPAR på Margrethevej i Hirtshals

René Ejstrup Larsen har stillet byggeplanerne på Margrethevej i bero, indtil der er klarhed over kommunens planer med Stoltzes Plads i Hirtshals.

2218

Købmand  René Ejstrup Larsen fra SPAR på Margrethevej i Hirtshals har hørt, at der er en del bekymrede kunder, som tror, at han har flyttet al aktivitet og alle varer fra Slagter Winther til Hjørring.

– Det har vi bestemt ikke. Byggeplanerne ved Spar på Margrethevej er ene og alene sat i bero på grund af usikkerhed om, hvad der vil ske på Stoltzes Plads, forklarer René Ejstrup Larsen.

Den lokale købmand har til gengæld for nylig rømmet og forladt de lejede lokaler i Hjørringgade 5 og har flyttet produktionen til nye lokaler på Nordens Alle i Hjørring.

Købmanden har nemlig indgået et samarbejde med naboen, som er Spar Hjørring ved Dennis Christensen. Herfra vil der også blive forhandlet kød fra Slagter Winther. René Ejstrup Larsen har desuden fortsat i kraft af Slagter Winther et samarbejde med Spar Tversted og Min Købmand i Bindslev.

– Det er vigtigt at fastslå, at slagterens fulde sortiment selvfølgelig fortsat er at finde hos SPAR på Margrethevej i Hirtshals, hvor man også kan møde en slagter hver fredag eftermiddag, slutter René Ejstrup Larsen.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Magnus Haga
4 år siden

Alt hva lige det samm e Margrethesvej