Slædehundens Dag ved Bindslev Gl. Elværk

Start efterårsferien med at møde Isac, Milo og mange, mange flere af de firbenede til Slædehundens Dag ved Bindslev Gl. Elværk.

394

Søndag den 15.oktober inviterer foreningen Nordjyske Slædehunde fra kl. 10 til Slædehundens Dag.

Her kan du møde forskellige slædehunderacer som Siberian Huskies, Alaskan Malamute og Samojeder vil være på pladsen ved Bindslev Gl. Elværk.

Gennem hele arrangementet vil der være konkurrencer med præmier fra de forskellige sponsorer, som fremviser deres produkter. For de yngste besøgende er der desuden mulighed for at lave snobrød, tage plads i hundeslæden eller køre en tur i vogn, som trækkes af fire huskies. En mystisk person kommer også forbi pladsen og sørger for lidt opmærksomhed.

Mellem kl. 12 – 13.00 vil interesserede kunne få en rundvisning på Bindslev Dyrehospital. I det arbejdende værksted kan du se vejen fra hund til strikkegarn, og for en kulinarisk oplevelse sørger Mark med sin Chuck Wagon, hvor han tilbereder lækre burgere a la USA.

Er man lidt modig, kan man deltage i weight pull opvisning, hvor man selv trækker i selen og mærker, hvordan det er at være slædehund.

Kom og oplev stemningen, besøg boderne og kæl med hundene, lyder det fra arrangørerne.

Foto: Catwizle Production.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments