Slædehundens Dag ved Bindslev Gl. Elværk

Foreningen Nordjyske Slædehunde vil gøre op med fordomme og informere om de specielle dyr ved arrangementet på naturlegepladsen ved Bindslev Gl. Elværk.

206

Formålet med Slædehundens Dag er at rette fokus på det at have den type hund. Mange falder nemlig for det smukke, ulvelignende udseende uden at tage højde for racens specielle behov, hvilket desværre resulterer i alt for mange omplaceringer.

– Tre af vores fem er netop hunde, vi har taget til os af den ene eller anden grund. Samtidig vil vi også gerne gøre op med myten om, at de er farlige, de er ulve og så videre. Slædehunde er dejlige selvstændige skabninger, søde og sociale og deres urinstinkter til trods er de perfekte familiehunde, hvis man giver dem det, de har brug for, fortæller Karin Munk fra foreningen Nordjyske Slædehunde.

– Masser af motion både fysisk og mentalt. Kloge hunde skal nemlig trænes, og en træt slædehund er en nem slædehund. Desuden vil vi rette blikket hen på, at folk, der dyrker hundesport, er et trængt folkefærd, tilføjer Karin Munk.

Myndighederne levner ifølge hende ikke foreningen mange steder at køre med hundene grundet en regel om, at alt på mere end to hjul tangerer en vogn og er forbudt i de fleste plantager og skove i Nordjylland.

Den 15. oktober klokken 10:00 til 16:00 ved Bindslev Gl. Elværk.

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments