Slår et slag for at Sindal
Lufthavn får akuthelikopter

Jeg håber, at de øvrige partier vil komme på banen og tilkendegive deres holdning til en placering af den nye akuthelikopter.

199

Dansk Folkepartis byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune, Kasper Lau, slår et slag for, at den kommende nye akuthelikopter placeres i Sindal, således den vil kunne sikre en effektiv dækning af geografisk sårbare områder.

I et læserbrev hos vores gode kollega Kanal Frederikshavn, skriver han blandt andet:

Det har i længere tid været kendt, at Skagen har udgjort et særligt sårbart område med tilfælde af lange responstider. Og når de lange responstider kombineres med den store fiskeindustri, opstår der en situation, der påkræver en forsvarlig beslutningstagning til etableringen af et effektivt akutberedskab.

Derfor bør akuthelikopteren placeres i Sindal, hvor den effektivt vil kunne dække områder som Skagen og Læsø.

Flådestationen i Frederikshavn har et anlæg, der måske ville kunne benyttes til akuthelikopteren, men da der er længere til den nærmeste akutmodtagelse, og den geografiske dækning vil være mindre, taler dette imod en placering i Frederikshavn.

Sindal har et anlæg, som ligger tæt på akutmodtagelsen og har en større geografisk dækning og er derfor det bedste hjemsted for akuthelikopteren. Det er derfor glædeligt, at alle regionsmedlemmer fra Dansk Folkeparti klart har meldt ud, at de ønsker den nye akuthelikopter placeret i Sindal.

Jeg håber, at de øvrige partier vil komme på banen og tilkendegive deres holdning til en placering af den nye akuthelikopter.

Akutbehandling bør være lige for alle – uanset hvor man er bosat.

Kilde: Kanal Frederikshavn

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments