To fætre på henholdsvis 30 og 27 år, begge fra Hirtshals, blev onsdag kendt skyldig i grov vold med døden til følge, efter en 42-årig rumæner døde i Hirtshals 13. oktober 2018.
Da dommeren i retten spurgte de to tiltalte, om de havde en afsluttende bemærkning, sagde den 30-årige:
– Jeg vil bare gerne sige undskyld for det hele. Det var ikke meningen, at det skulle gå så vidt.
Hans forsvarer, Jan Schneider, havde forinden procederet for, at hans klient skulle slippe med en straf på under to års fængsel. Anklagemyndigheden krævede den 30-årige idømt mindst seks års fængsel for vold med døden til følge.
Har kæreste og to små børn
Forsvareren mente, at straffen skulle være på to år eller mindre, blandt andet på grund af mandens gode personlige forhold. Han har kæreste og to små børn, som han skal tage sig af.
Forsvareren mente desuden, at hans klient kun kunne dømmes for at have medvirket til volden, da det ikke er bevist, at han har udøvet den vold, som den rumænske mand døde af.
– Han har truffet sit livs dårligste beslutning. Det skal han have straf for, men han kommer ikke til at gøre det igen, sagde Jan Schneider.
Anklageren mente, at de to tiltalte fætre skulle idømmes en skærpende straf for såkaldt hatecrime efter paragraf 81 nummer 6, da han mente, at den rumænske mands seksuelle orientering var motiv for overfaldet.
Kilde: TV2 Nord.
Foto: Per Frank Paulsen.
Tja, når sølletheden bliver opdaget, er der ingen grænser for angeren.
“Jeg mente det ikke.” Nå, men hvad mente du så!
12 år hver