Det oplyser efterforskningslederen, politikommissær Mikkel Brügmann, og han tilføjer, at politiet foretog ransagningen på baggrund af et tip fra offentligheden.
– I forbindelse med vores ransagning fandt vi på adressen et haglgevær med tilhørende ammunition. Desuden fandt vi cirka 90 g. amfetamin, siger politikommissær Mikkel Brügmann.
Den 37-årige mandlige beboer blev anholdt på stedet, og han er sigtet for besiddelsen af våbnet og for besiddelse af ulovlige stoffer, som politiet på grund af mængden mistænker er med henblik på videresalg.
Den anholdte fremstilles i dag torsdag, 26. marts 2020 kl. 13, i et grundlovsforhør i Retten i Hjørring.