Sjøkurs på besøg i Hirtshals Havn

Målbevidst og stålsat norsk ungdom får maritim grunduddannelse om bord på M/S Sjøkurs, som anløb onsdag og denne torsdag kl. 16 igen er afsejlet Hirtshals Havn.

265

M/S Sjøkurs er en del af Sørlandets Maritime videregående skole med 60 elevpladser, som fuldfører videregående skole om bord over to år.

Efter såkaldt VG 2 går eleverne ud i lære som matros eller motormand. Efter to år kan de aflægge fagprøven og siden bygge videre med bachelor i nautik, som tager tre år. Eleverne bor om bord i skoletiden og betaler 6000 kroner om måneden for kost og logi. Skoleåret varer i 10 måneder.

M/S Sjøkurs blev bygget i 1956 og sejlede først som hurtigruteskibet ”Ragnvald Jarl” og senere som skoleskibet ”Gann” i Stavanger.

Skibet er også blevet kendt som sommerbåd for NRK under togter langs norskekysten i somrene 2013 og 2015.

Kilde: Kristiansand Avis.
Foto: Henning Hansen.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
8 år siden

Alex Søndergaard Jørgensen