Skolens ledelsesteam består af en skoledistriktsleder, en administrativ leder, en teknisk leder og andre skoleledere. Som skoleleder på Sindal Skole bliver du en del af et engageret ledelsesteam og skal lede proaktive medarbejdere, som brænder for elevernes trivsel og læring.
Som skoleleder på Sindal Undervisningssted er din ledelsesstil og personlighed det centrale. Vi lægger vægt på, at du er en åben og let omgængelig person, der gennem dialog og personlighed kan skabe resultater gennem medarbejderne.
Du skal gennem egne handlinger promovere og udvikle skolens værdier.
Som skoleleder skal du kunne se dele af dig selv udtrykt i nedenstående udsagn:
• Du virker med din ledelsesstil tillidsvækkende, imødekommende og værdsættende.
• Du brænder for at arbejde med børn og voksne på en måde, så det relationelle mellem mennesker bliver det centrale.
• Du tænker trivsel og arbejdsmiljø ind som en naturlig del af din opgaveløsning i forhold til alle skolens brugere. Samarbejde, tillid, dialog og arbejdsglæde er således omdrejningspunktet for dit arbejde.
• Du arbejder på at være tydelig i din kommunikation og er åben overfor at give og modtage feedback og sparring.
• Du tager afsæt i den eksisterende kultur, men er samtidig målrettet i forhold til udvikling og nytænkning i egen organisation.
• Du vil præge og udfordre udviklingen både på undervisningsstedet, på skolen og i det samlede skolevæsen.
• Du er robust og har humoristisk sans.
Som skoleleder i Sindal vil du således komme til at varetage opgaver indenfor ledelse, kommunikation og processtyring, primært i mellemtrinnet, og du vil skulle medvirke til, at sikre velfungerende medarbejder- og lederteam på skolen.
Dine arbejdsopgaver og mål:
• Daglig drift, faglig- og personalemæssig ledelse.
• Samarbejde med lederteamet og deltagelse i ledelsesopgaver på tværs i distriktet. Systematisk udvikling af og opfølgning på faglige strategier, herunder facilitering og implementering af de skolepolitiske mål.
• Skabe fælles ansvar og fælles økonomiske løsninger.
• Implementering og evaluering af de kommunale strategier: ”Pædagogisk Praksis”, ”Fælles Ansvar” og ”Sundhedspolitik”.
• Ledelse i forhold til Inklusionsklasserne.
Ledelsestilgangen Leadership Pipeline er fundamentet i Hjørring Kommunes, Børne- og Undervisningsforvaltnings ledelsestænkning. Som skoleleder vil du være indplaceret på ‘leder af medarbejder’ niveau, og der lægges vægt på, at du besidder følgende færdigheder og arbejdsværdier:
• Kan tolke, analysere og oversætte strategi og praksis til forståelige mål for egen del af organisationen og herefter støtte medarbejderne i at lykkes.
• Har fagfaglig indsigt og kan facilitere og udvikle faglighed hos medarbejderne og understøtte deres selvledelse.
• Har en anerkendende tilgang i kommunikationen opad, nedad og sidelæns i organisationen.
• Er teamplayer.
• Giver feedback, vurderer indsats og evaluerer på medarbejdernes arbejdsindsats med henblik på kvalitetsudvikling.
• Kan håndtere og styre tværgående, tværfaglige processer med fokus på en involverende proces.
Du vil i det daglige arbejde referere til skoledistriktslederen og indgå som en del af skolens ledelsesteam. Desuden indgår du i det samlede team af ledere i Hjørring Kommunes skolevæsen, hvor du også forventes at deltage i arbejdsopgaver, der går på tværs af hele skolevæsenet.
Hvis du ikke allerede har en diplomuddannelse i ledelse, forventer vi, at du påbegynder uddannelsen inden for et par år efter ansættelse.
I uge 12 vil der blive gennemført samtaler med et ansættelsesudvalg bestående af repræsentanter fra skolens ledelse, skolebestyrelse og medarbejdere.
Ansøgningsfrist: 19. marts 2017
Tiltrædelse: 1. april 2017 eller snarest herefter.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet kan du kontakte Jakob Borup på tlf.: 4122 4101.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.
Din ansøgning og dit CV sender du elektronisk til os ved at klikke på “Send ansøgning”.
Vigtige datoer
- Oprettet: 1. marts 2017
- Ansøgningsfrist: 19. marts 2017
- Ansættelsesdato: 1. april 2017
Virksomheden tilbyder
- Fastansættelse
- Fuldtid
- Almindelige vilkår
Kontaktperson
- Jakob Borup
Arbejdsgiver
- Hjørring Kommune
- Springvandspladsen 5
- 9800 Hjørring
- Danmark
Ansøgning
- Via hjemmeside: SØG JOBBET
Annonce ID
4424445