Skolefest for hele byen i Tornby

Hele byen var torsdag den 21. maj fra kl. 17.00 til 20.00 inviteret til kæmpe fest ved Tornby Undervisningssted i Hirtshals Skolecenter.

32

Aftenens tema var Huse, idet hele skolen har arbejdet med emnet, der blandt andet udmøntede sig i flotte udstillinger af  skohuse og troldehuse.

Traditionen tro startede arrangørerne ud med fællesspisning i skolegården med mulighed for selv at grille. Det halvkølige forårsvejr betød dog, at flere gæster valgte at spise indendørs på den flot pyntede skole.

Derudover opførte 6. T deres egen forestilling Drømmehuset, hvor eleverne selv har stået for replikker, sang, kulisser og musik. En rigtig fin og underholdende forestilling med meget engagerede elever.

For at markere, at Tornby Skole bevares, havde Dagli’Brugsen og Visionsgruppen i samarbejde med skolen sponsoreret Det flyvende Kuffertcirkus, som sammen med 4. T i løbet af hele ugen har øvet sig på en cirkusforestilling, der havde premiere til skolefesten.

Det var en meget flot forestilling, hvor det var imponerende at se, hvor meget eleverne havde lært på bare fire dage. Der var jonglering, fakirer, flotte akrobatiknumre og den klassiske sabelkasse. Forestillingen blev rundet af med taktfaste klapsalver.

Altså en rigtig dejlig og flot besøgt aften på Tornby Undervisningssted, hvor det myldrer med glade børn og engagerede medarbejdere.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments