– Hjørring Kommune var en af frontkæmperne, da det handlede om udligning og forskellen på at være Gentofte Kommune og Hjørring Kommune. Men når det kommer til folkeskoleområdet indenfor kommunegrænsen i Hjørring, ser politikerne gennem fingre med de store forskelle, der er på serviceniveauet, siger Lars Borup, formand for Hjørring Nordvestskole.
Hjørring Kommune tildeler penge til skolerne, så de får et ens beløb per klasse, uanset om der sidder otte eller 28 elever i klassen. Dertil kommer en meget lille pulje penge, der fordeles til elever i store klasser.
– Faktisk er forskellen så markant, at den skole, der har flest penge per elev, har 16.703 kroner mere end os – altså per elev. Dén forskel synes vi er alt for stor og slet ikke retfærdig, siger Pia Haugaard, formand for Hjørring Sydøstskole.
De to skolebestyrelser var derfor fortrøstningsfulde, da Hjørring Kommune betalte KLK for at lave en analyse af den nuværende tildelingsmodel, da KLK herefter anbefalede kommunen at lave en ny tildelingsmodel, og da kommunen bestilte BDO til at lave en ny tildelingsmodel. Men arbejdet har langt fra indfriet forventningerne: Ifølge forslaget til den nye model vil den skole, der har flest penge per elev, have 69.317 kroner per elev, mens Hjørring Sydøstskole, der har færrest penge per elev, vil have 52.769 kroner per elev.
Dermed vil forskellen mellem skolerne gå fra at 16.703 kroner til at være 16.548 kroner. Det vil sige, at en ny tildelingsmodel, som kommunen har betalt over en kvart million kroner på at få udarbejdet, i realiteten kun kommer til at flytte sølle 155 kroner per elev.
– Det viser jo med al tydelighed, at Hjørring Kommune ikke vil anerkende – i hvert fald ikke økonomisk – at det kræver flere ressourcer at have klasser med mange elever end at have klasser med få elever. Ikke nok med, at en lærer i de store klasser har mindre tid per elev, og at det tager længere tid at rette 28 stile end otte, så har det desværre også konsekvenser for inklusionen, siger Pia Haugaard.
Hjørring Sydøstskole og Hjørring Nordvestskole tæller over halvdelen af alle kommunens folkeskoleelever, og selv om skolerne de seneste år været gennem voldsomme besparelser, er de alligevel end med underskud på bundlinjen.
– Det er svært for os at få økonomien til at hænge sammen, og når vi samtidig kan se, at forskellen på serviceniveauet er så stort skolerne imellem, er det endnu mere frustrerende og skuffende, at arbejdet med en ny model ikke ændrer noget som helst. Vi kan kun håbe, at politikerne har vilje til – også indenfor kommunegrænsen – at udligne og skabe mere ens serviceniveau for børnene, siger Lars Borup.
Dybt urimeligt, og beskæmmende for en kommune, der råbte højest mht. retfærdig udligning. Det gælder åbenlyst ikke indenfor egne rækker ☹️
Jeg har været en af to fra skolebestyrelsen i Løkken-Vrå skole, som har fulgt denne proces med den nye tildelingsmodel ekstra tæt. Jeg har deltaget til møder med politiker og andre interessenter for at sætte retningen for den nye tildelingsmodel.
Den gennemgang der læses i artiklen er VILDT FORSIMPLET!
Når man bare ser på tallet 16583,- kan det virke uretfærdigt.Men tildelingen sker ud fra de faktisk udgifter på skolerne. Den store udgift er at have en lærer til at varetage alle de undervisnings timer der er pr. klasse. Det er jo klart. Har man har en klasse med 14 elever og sammenligner med en på 28 elever, så får er det dobbelt så dyrt i den lille klasse. Det udligner sig dog ved, at penge til undervisningsmaterialle og ekstra ressourcer til klasser over 22 elever og en masse andre variable faktorer gives pr. elev. Så klassen med de mange elever har selvfølgelig flere penge til den klasse end den lille klasse. Men stadig ser man det pr. elev, så får den lille klasses elev flere penge. Alternativt så skulle de små klasser have mindre undervisningstid end de store klasser. Det er der mig bekendt ingen der går ind for.
Den næst største faktor på forskellene mellem de enkelte skolerne er tosprogede elever og den socioøkonomisk sammensætning i det område skolen lægger. Men igen så har de skoler også ekstra udgifter på grund af det forhold. Det er nok det punkt flest uenigheder er om fordelingen mellem de forskellige interessenter, men min vurdering er, at det lægger på et acceptabelt og balanceret niveau. Dog skal de tal, som bruges i socioøkonomisk beregninger ses igennem. Men det er allerede sat i værk.
Bliver tildelingsmodellen 100% som vi synes den skal være i skolebestyrelsen i Løkken-Vrå skole. Nej der er nogle knaster, som vi synes skulle være anderledes. Men i det store hele har det været en god proces. Alle ved hvorfor vi deler kagen som vi gør. Alle skolebestyrelser inkl. byskolerne har været med i den proces! Her har vi også nikket til, at det nok er det mest balancerede måde at gøre det på.
Byskolerne gør efter min overbevisning en kæmpe fejl ved at snakke om, hvordan kagen skal fordelles. Der har de sidste par år været nogle besparelser, så næsten alle skoler måtte skære deres lejerskoler væk og vende hver en sten. Alle skoler ville kunne lave bedre skole, hvis de fik flere penge. Jeg opfordre alle skolebestyrelser om, at vi går sammen og kigger på, om vi får den rigtig størrelse kage, hvis vi skal lave den gode skole som vi alle ønsker.