Skipper kipper med flaget for Skipper

Den ene halvdel af Skipper & Skipper I/S, der udgiver den lokale webavis FlaskePosten, har netop afsluttet uddannelsen som elektronikfagtekniker på Søværnets Center for Teknik.

15

Da Anders Skipper Brix Kjelgaard, som er den ene halvdel af Skipper & Skipper I/S, der som bekendt udgiver nærværende lokale webavis FlaskePosten, forleden havde været til sin sidste eksamen og afsluttet den med endnu et 12 tal, var han blandt de sidste elektronikfagteknikere, der har taget både skoleforløb og praktik fuldt ud på Søværnets Center for Teknik (TEC).

Anders_Uddannet_FlaskePosten_2

Denne fredag formiddag fik kompagnonen hos Skipper & Skipper I/S så endelig overdraget sit flotte eksamensbevis på Flådestation Holmen i København. Derfor får den nyuddannede Skipper her et hatteløft og stort tillykke fra den anden Skipper. Firmaet har allerede længe nydt godt af kompagnonens tekniske snilde, hvilket garanteret ikke i mindre grad bliver tilfældet fremover.

Herligt og skål!

Fakta

Selvom TEC har omlagt uddannelserne, består centeret stadigvæk. Fra 2017 vil navnet være Center for Sømilitær Teknologi.

Fremadrettet har centeret fokus på at sikre sig, at de nyuddannede kan understøtte Søværnets skibstyper, og sørge for, at eleverne får endnu mere træning til søs. Desuden vil centeret tilbyde specialkurser løbende, hvis behovet opstår.

Centeret vil være med til at sikre, at de færdige lærlinge fortsat bevarer det høje faglige niveau, de er kendt for.

Kilde: forsvaret.dk

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments