Skateranlæg tæt på realisering i Tversted

John Ejstrup Larsen fra den lokale Spar har med en pæn check bidraget positivt til et planlagt skateranlæg i Tversted.

20

John Ejstrup Larsen fra den lokale Spar overrakte søndag en check på 9.508,40 kr. til det skateranlæg, som snart kan blive en realitet i Tversted.

De sidste to år har et par forældre til skaterdrenge nemlig arbejdet på at rejse penge til et skateranlæg støbt i beton. Skaterne er kommet med ønsker til udformningen, mens en bane er tegnet ud fra ønskerne af firmaet FSR Beton.

Firmaet er valgt som leverandør, da de har stor ekspertise på området. Selvom et støbt anlæg koster meget mere end træramper, får man en meget højere kvalitet og et holdbart produkt. Desuden er et støbt anlæg meget støjsvagt. Man kan dog ikke helt undgå støj, men den vil komme fra børn og unge, der har det sjovt.

Tversted Borger- og Turistforening, Klitgården, Markedsudvalget og Hjørring Kommune har sammen med skatergruppen lagt sig fast på en placering tæt på klubfløjen ved Klitgården.

Anlægget koster 437.500 kr. plus udgifter til byggesagsbehandlingen. Der er indkommet 425.008,40 kr. til projektet. Det betyder, at vi er meget tæt på at have finansieringen på plads.

Der søges om byggetilladelse til projektet snarest, og håber anlægget kan tages i brug sidst på sommeren eller først på efteråret.

I Tversted glæder de sig over udsigten til mere liv både udenfor og inde på Klitgården.

Kilde: Klitgården i Tversted.

Foto: Ulla Borup Guntofte.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments