
Det er Peter Lund Poulsen fra Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn, der fornylig kom til at tænke på skallernes tilsyneladende forsvinden fra Uggerby Å.
– Kom til at tænke på, om nogen har givet en forklaring på, at skallebestanden vel nærmest totalt er forsvundet fra Uggerby Å. Kan det virkeligt passe, at de store oversvømmelser år tilbage helt udraderede bestanden, spørger Peter Lund Poulsen.
– Det betyder nok ikke så meget for ørredbestanden, men det er da slående, at en hjemmehørende fiskeart i et vidtforgrenet vandsystem som Uggerby Å sådan helt kan forsvinde, konkluderer Peter Lund Poulsen.
– Der er helt sikkert både flere skarv og oddere, end der var for 15 til 20 år siden i åen, men tror ikke rigtigt på, at de ligefrem har udryddet bestanden af skaller. Tror mere på, at det er en kombination af fysiske og vandkemiske forhold i åen, lyder det fra Peter Lund Pedersen.
Indtil videre er ingen dog fremkommet med en skudsikker videnskabelig forklaring på den påpegede problematik med skallernes forsvinden, men den lokale netavis hører gerne fra andre.





















































